72 / 139
72
nerne som sine bedste Venner, medens disse til Gen
gæld skulde ære og elske dem som Forstander og
Lærer; hver skulde mindst en Gang ugentlig besøge
Alumnerne og være rede til at modtage, raadføre og
opmuntre dem til Gudsfrygt, Flid og artig Anstændig
hed; desuden skulde han hver Uge føre en privat og
en officiel af Fakultetet autoriseret Protokol over deres
Flid og Sædelighed. Som man ser, ha r det ikke været
et Skintilsyn, der skulde føres; men efter Fundatsens
Ophav den Guldbergske Kommissions Mening, var
man ogsaa herved til Sinds at give Stifteiserne „Liv og
Virksomhed til Statens, Kirkens og Videnskabernes
Bedste, samt tillige deri at see tilberedte saadanne Pe r
soner, som kunne blive duelige til at iværksætte, hvad
i Skoleforordningen af 11. Maj 1775 er befalet, og bruges
til Lærestolene ved Universitetet, hvorved og haabes,
her at kunne tilveiebringe over en Deel af den yngste
studerende Ungdom en gavnlig Opsigt, som baade
kunde befordre Flittighed og bevare gode Sæder i
den altid farlige Hovedstad, ja at forskaffe for be
kymrede Forældre ikke kostbare Tilsynsmænd over
de Børn, som de for Universitetets Skyld maatte ellers
overlade til en Frihed, der ikke altid ha r det bedste
Udfald. “ Bestræbelserne var dog uden større Frugt,
og med Klosterøvelsernes Ophør bortfaldt ogsaa De
kaninstitutionen, saaledes at ingen nye udnævntes,
men endnu 1809 var der to gamle tilbage.
Forresten medførte Fundatsen af 1777 ogsaa abso-
lute Goder, saasom Oprettelsen af et Haandbibliothek,
hvortil Kongehuset skænkede en Kapital; det bestod
til 1852, da det dels indlemmedes i Universitetsbiblio
teket, dels bortsolgtes ved Auktion. I Midten af det
18. Aarh. blev der ogsaa sørget for, at Alumnerne dels
af Kommunitetet, dels ved private Legater fik til
strækkeligt Brænde.