67 / 139
67
terne, og der blev virkelig ogsaa gjort noget for dem;
1757 udnævntes der 36 nye Alumner, 1758 10, 1760 8, 1762
10 og 1764 10 og endelig udnævntes der paa Christian
VII.s første Fødselsdag som Konge endnu 8 Alum
ner, saa Tallet blev 200; men blandt disse var der, som
ovenfor omtalt, mange uvedkommende, saa af de 200
nydende gav kun de 157 Møde ved Klosterøvelserne.
Nogen Forandring af Betydning i Adgangsbetingel
serne til Kommunitetet skete ikke i 18. Aarh. Fra 1758
fik dog ogsaa Slesvigerne Adgang; enkelte Udlændinge
kom ogsaa derind, dog undtagelsesvist, og Fakultetet var
1764 usikker paa, hvorvidt man turde tilstede en døbt
Jøde Adgang. Derimod omstødtes i denne Periode den
Praxis, at Stifteiserne var til for Theologer, og at Stu
denter af andre Fakulteter kun extraordinært ved
høj Protektion kunde vente at faa Adgang. Under
Struense-Perioden indsendte Universitetet et Forslag
om udtrykkelig at anerkende andre Studenters Beret
tigelse til Kommunitetet, hvad Theologerne dog prote
sterede mod som stridende mod Fundatsen, hvortil
Baden spydigt bemærkede, at de sikkert støttede sig
til Punktet om, at Alumnerne skulde læse Biblen, men
et er at studere Theologi, et andet at læse Biblen eller
høre dem, som forklare den; med mindre Biblens Læs
ning alene skal vedkomme Theologerne. Resultatet blev,
at Regensen fra 1777 aabnedes for alle Studenter. For
kæmperen for den gamle Opfattelse var den ofte om
talte Professor Peder Flolm, den orthodoxe Kristen
doms bestemte Forsvarer under Pietismen og senere.
Med en enestaaenede Iver havde han altid Regensens
og Kommunitetets Tarv i Sinde. Han havde været
Alumne, Dekan, Provst og blev til sidst som Professor
theol. Medlem af Stifteisernes øverste Bestyrelse; per
sonlig ubehagelig og umedgørlig kaldtes han pater
difficultatum, og det er utvivlsomt rigtigt, at han be
nyttede sin Magt til specielt at hjælpe sine Tilhængere
5*