65 / 139
65
Tilstanden skildres i Klagen som saa slem, at Alumner
ne maatte gaa hungrige fra Bordet og lade Maden staa,
formedelst dens Siethed, „saa de frygtede for, at naar
Vinterkosten begynder, maa de enten krepere eller
gribe til andre Midler, som man ellers nødig vilde, for
at skaffe sig noget til Livets Ophold. “ Fakultetet til
skrev nu Økonomen, som imidlertid tog Sagen meget
overlegent, og først en Maaned efter gav det Svar, at
„en Del af Alumnerne spiser vel de fleste Maaltider
hos franske Kokke, hvor de lækkert blive akkommo-
derede, og altsaa finder slige formuende Personer
ved den daglige Klosterspisning vel en Væmmelse, men
de Nødtørftige er fornøyede," at Alumnernes Opførsel
er en saadan, at den sikkert vilde blive ham „en Pind
til hans Ligkiste"; thi „de skjærer Borddugene igjen-
nem og dennem med Knive modtvilligen bedærver,
igjennemborer og ilde tilreder Tallerkener, som læg
ges for dennem, og med Voldsomhed brækker Laagene
af deres Drikkekar"; desuden er en Mr. Brod særlig
slem: „han raaber ofte: det er Hundemad! kaster af
Maden efter Tjenestefolkene og overfalder Kokken."
Da imidlertid ogsaa Oktober Maaned bragte sin Klage,
truedes Økonomen med Afsked, hvad der synes at have
hjulpet, men kun kort; thi i 1736 maatte selve Provsten,
den senere saa berømmelige Prof. Peder Holm, efter paa
en direkte Klage spydigt at være afvist af Økonomen,
klage til Fakultetet og indstille ham til Afsked. Imidler
tid døde denne umiddelbart derefter, og da Enken ikke
vilde fortsætte Spisningen, og Professorerne var lede og
kede af alt Vrøvlet, kom man til det overraskende Be-
sultat, at det af økonomiske Grunde var bedst, at Spis
ningen sluttede. Den 15. Septbr. 1736 ophørte saa denne
mærkværdige Skik; Kongens Stadfæstelse kom i Ok
tober, men det pointeredes udtrykkeligt, at Ophøret
kun var foreløbigt. 1755 søgte mani Kongen om definitiv
Afskaffelse af Spisningen, men hans Svar blev, at man
5