66 / 139
66
med Tiden igen vilde have den indført; det skete dog
aldrig tiere.
Alumnerne fik 4 Mk. ugentlig, hvad der var mindre,
end Økonomen heregnede sig pro persona, og det var
ganske utilstrækkeligt; disse 4 Mk. vedblev at være
den faste Sum, Alumnerne fik. Der tænktes tidt paa
at forhøje Summen, men uden Resultat; kun 1808--14
fik de under Dyr tiden 1 Rdl. Først med de nye Re-
stemmelser 1818 ændredes disse Forhold. Kommuni
tetsbygningen, som med saa stor Udgift var opført,
stod efter Spisningens Ophør delvis til ingen Nytte;
allerede tidligere havde man kun haft Rrug for en
kelte af dens Lokaler; nu fraflyttede Økonomen, og
selv om Spisesalen ogsaa fremtidig benyttedes til Klo
sterøvelserne, var der dog rigelig Plads tilovers; nogle
Professorenker fik saa dér Fribolig, men 1751 foreslog
den gamle Regensprovst, daværende Professor theo-
logiæ Peder Holm, at man skulde bruge Rygningen
til en Ri-regens for 50—60 Alumner; han blev paa
det heftigste bekæmpet af Rosenstand-Gøiske med en
Række taabelige Grunde, som Holm afviste, men allige
vel blev der intet af denne gode Plan til fattige
Studenters Vel. Derimod viste Fakultetet sig meget
medgørligere, da Prokansleren, E. Pontoppidan, 1755
ønskede at bruge den som Embedsbolig, og Kommuni
tetet skyede end ikke en Udgift paa ca. 8000 Rdl. for
at indrette den, som han ønskede det, og Hovedparten
af denne store Rygning stod indbi 1809 til hans og
hans Hustrus Disposihon. Det er ganske vist rigtigt,
at Kommunitetet efter Spisningens Ophør havde haft
gode Aar, saa Gælden 1751 var ganske afbetalt; men
paa den anden Side bød alle Retfærdighedshensyn rig
tignok en Forhøjelse af de 4 Mk. Kostpenge til Alum
nerne — naar Stiftelsen kunde bære slig Udgift —
før man tillod sig uvedkommende Udgifter. Først da
Overskuddet stadig steg, tænkte man ogsaa paa Studen