63 / 139
truede med at styrte sammen. 1749 stod den ny Kirke
færdig, som den er nu; Stuetagen blev Studenter-
boliger, store Kirkegang, den senere Viceprovstebolig,
fik 3, lille Kirkegang 2 Værelser; ved Bygningens
ene Ende opførtes et lille Taarn med Klokken, som
kaldte Alumnerne sammen til Disputats eller Lig-
bæring.
Paa Grund af denne Kirkebygning var Stiftelsens
Midler udtømte og der gik mange Aar før Planen
om at gøre hele Kannikestrædefløjen til en treetages
Bygning kunde gennemføres. Først da man å tout
prix maatte have mere Plads indenfor Murene af
Hensyn til de nye Bestyrelsesforhold, besluttedes det
i 1777 at foretage denne Udvidelse, ja man tænkte
endog paa at bygge en Etage til paa Krystalgade-
Fløjen; Ombygningen var færdig 1778, og to Aar efter
prydedes Kirkefløjen med det lille Taarn med Uret og
Klokkerne. Regensgaarden forandrede Udseende, idet
Provst Bang 1748 afspærrede Stykket mellem 1ste
Gang og Krystalgade og der lavede sig en Have; lige
så a opførtes et Plankeværk udenom Pladsen foran
Provsteboligen for at skaffe en Gaardsplads til Prov
sten. Først da Rasmus Nyerup blev Provst, blev Ha
ven aabnet for Alumnerne og samtidig forsvandt
Plankeværket i Gaarden.
Paa dette Sted maa jeg ogsaa omtale den gamle,
drabelige Strid om Vandet, som fandt Sted 1744.
Fra Emdrup Sø gik en Ledning til Regensen, dog saa-
ledes, at Reservoiret fandtes inde ved Siden af i den
Gaard, som Trinitatispræsten fik som Embedsbolig,
og hvor nu den nye Fløj ligger. Fra Reservoiret løb
saa Vandet, „Spildevandet", som det kaldtes, ind til
Regensianerne. Men i bemeldte Aar indkom der nu
Klage til Økonomen fra Regensens Alumner og Port
ner, fordi Professor Leths Tjenestefolk forurenede
Vandet; et Syn fandt adskilligt at rette og Kirkens