68 / 139
68
til Beneficia, som hans Ytring: „Man skal høre mans
Kollegier, saa kunde man nok selv hjælpe dem til
Stipendier,“ viser, og til ham med hans morsomme man-
Talemaade kan vel ogsaa den pudsige Reprimande,
som ellers tilskrives Provst Gamborg, hen fø re s: „Man
siger ikke man til man“, som gaves en Alumne, som
retortionsvis titulerede Provsten med man. Men trods
alle hans Fejl, h a r vel næppe nogen anden i dette sør
gelige Aarhundrede tænkt saa meget paa Alumnernes
Vel som gamle P. Holm.
Allerede før Spisningens Genoptagelse efter Bran
den, var Klosterøvelserne igen begyndt; de afholdtes i
Regenskirken, men flyttedes senere til Klosteret.
Christian VI.s Fundats af 1732 holdt naturligvis strengt
paa Kirkegang under Strafansvar, desuden maatte
Alumnerne møde til Onsdags- og Fredagsgudstjenesten
og Regensianerne til Aftensang i Regenskirken hver
Aften og Froprædiken Kl. 6 hver Morgen; den tvungne
Andagt gik dog senere af Brug, saa der ofte kun
var Bibeloplæseren og Provsten samt et Pa r Alumner
tilstede, og omkring 1800 ophørte disse Gudstjenester
ganske. Alumnernes Flid kontrolleredes som før af De
kanerne, hvem det desuden 1759 paalagdes at holde 2
til 4 Timers Forelæsninger over de Videnskaber, de
var hjemme i. Men værst var dog Klosterdisputats
erne; man benyttede stadigt og helt ned til 1763 de
gamle Lærebøger fra Christian IV.s Tid, ja, for Theolo-
giens og Fysikens Vedkommende brugtes Jesper Broch-
manns og Bartholins Bøger ned til 1777. Ved de høj
tidelige Regensdisputatser, indsneg der sig nu den
Skik, at Baccalaurei skulde lade trykke den Afhand
ling. som skulde forsvares; men de trykte Afhand
linger var paa Grund af Alumnernes Umodenhed saa
slette, at en Anonym skriver om dem: „Det var lige
saa ækelt for en Stoiker at see Lærlingen begaae sin
Øvelse offentlig, som at see en Daare spye for at vise,