70 / 139
70
synes at føre til anmassende og kaad Trættesyge end
til fornuftig Iver for at komme paa Spor efter
Sandheden. Man kan ikke uden Harme være Vidne
til, hvorledes den Slags Narrekampe bidrager sit til
at vække og nære Ungdommens Uforskammethed, i
Stedet for at tjene til at udvide dens Kundskaber.”
Under en saadan Opinion var Disputervæsenet na
turligvis dødsdømt, og den nye Fundats af 1777 slaar en
Pæl igennem det gamle Uvæsen. Men Klosterøvel
serne vedblev stadig, om end under en ny og højst ind
viklet Form. Ved 11 Dekan-Borde anbragtes ved hvert
13 Alumner, ved Provstebordet 14. De nyudnævnte
Alumner anbragtes paa de ledige Pladser, hvor de saa
blev de første 3 Aar; ved disse Borde lærtes nu de Fag,
der, som Philosophi, Naturlære, Mathematik, førte til
den for enhver Embedseksamen tvungne filosofiske
Prøve, eller som de gamle Sprog, Historie, Geografi,
Mytologi, og Oldtidskundskaber, førte den filologiske
Examen, som var Betingelsen for et længere Ophold
paa Klosteret end 3 Aar. Hver Alumne skulde nu
hveranden Maaned prøves i disse Fag, og hver Uge
anvendtes de tre første Dage til de filologiske Disci
pliner; hver Dag skulde 4 Alumner skiftevis raad-
spørge Dekanen om, hvad de havde læst, og høre lær
villig hans Anmærkninger; desuden skulde han prøve
dem i Værkets Disposition, Tankegang o. s. v..
Efter de 3 Aars Forløb flyttedes da Alumnerne
til de specielt juridiske, theologiske o. s. v. Borde, men
behandledes dog stadigt paa den gamle Vis; først i det
sidste Iialvaar betragtedes de som dem, „der da vide,
hvorom de grundigen og værdigen kan tvivle” og de fik
da Lov til at disputere, dog var de juridiske Commen-
sales undtagne herfra, da de havde praktiske Øvelser
i Retsspørgsmaal og Proces. Juristerne havde endnu
en Forret, som de dog delte med de yngre, den at kunne
benytte Modersmaalet. Endelig skulde enhver Alumne