GammeltOgNytFraRegensen

i sin sidste Maaned paa Klosteret udarbejde og for

svare en Afhandling.

Dekanerne førte Censurprotokoller over Alumner

nes Ydelser; desuden inspicerede Provsten alle Bordene

og endelig skulde en kontrollerende Kommission af

Professorer maanedlig besøge Klostret. Dette enorme

Apparat af Lærere og Manuduktørere var for tvungent,

vidtløftigt og up raktisk ; 1793 indskrænkedes Øvelserne

hl Onsdag og Lørdag, og nye Planer var under Udar

bejdelse, men efter Branden 1795, som vel ikke berørte

Universitetet direkte, men dog voldte et betydeligt

Afbræk i alt Liv i Hovedstaden, eller maaske endnu

tidligere, ophørte Øvelserne af sig selv og de genoptoges

aldrig mere.

13. Regensens indre S tyrelse i 18. Aarhundrede.

Ogsaa Regensstyrelsen blev paavirket af de forskel

lige Idéer hos de regerende. Man gjorde det første

Skridt til at hæve Provstens Anseelse blandt Alum

nerne ved at bestemme, at han ikke længer skulde

være de fattige alumnis til Besværing og Byrde ved

at leve af deres Kendelser og Bøder, hvorfor hans

Stilling en Overgang indtil 1788 forbandtes med Stil

lingen som Biskoppens Yikarius og hans Løn som

Provst reguleredes til 380 Rdl. aarlig. Regensinspek-

tørerne, 3 i Tallet, skulde efter Christian VI.s Fundats

være „af de lærdeste, skikkeligste og sagtmodigste

Personer'1; de skulde paase, at Studenterne var

hjemme, naa r Porten var lukket, og at de deltog i Kirke

gangen, og før de 3 aarlige Altergange nøje formane

dem til Alvor og Selvprøvelse. Ved Fundatsen af

1777 blev Inspektoraterne og Dekanaterne forenede; af

Dekanerne skulde 6 „besidde en bekjendt Grundig

hed i Theologi, 2 i Jura, 1 i Medicin, 2 i Naturlære

og Mathematik og 1 i Historie; de fik 2 \æ r e ls e r paa

Regensen og 100 Rdl.,

s a m t

Ordre til at antage sig Ahun