GammeltOgNytFraRegensen

hvilke kostbare Retter han ha r spiist.“ Man disputerede

om alt, om Loth’s Hustru, om Kundskabens Træs bo

taniske Species, om Fisken, som slugte Jonas o. s. v.,

endog om „Keiserens Skæg". Men paa den anden Side

er der ikke Tvivl om, at lige saa lavt Studenterne stod,

hvad reelle Kundskaber angik, lige saa drevne formelle

Dialektikere var de, og den danske Students Ry som

Disputator var svært stor i Tyskland. Ja, der kunde

endog ved Universitetet forekomme slige Scener, som

den bekendte Skandale med Regensianeren Frantz

Mygind, som 1734 komplet satte Universitetets Rektor

Detharding til Vægs, og flabet blandt andet kom med en

saadan Ytring, som til det af Rector bejaede Spørgs-

maal, om en Læge kunde inspirere en Elev, føjede

Spørgsmaalet, om det da skulde være ved Hjælp af et

Klyster. Mygind blev relegeret og døde senere i Wien.

Allerede Holberg havde set Fejlen i Disputervæse-

net, og mener, at Disputatser mere tjener til Ornament

og Zirat, end til Revis paa Ens Lærdom, „da de aller-

ulærdeste Mænd, som fast ikke vide andet end metho-

dum disputandi og kan tale nogenlunde Latin, kommer

bedst derfra," og som Tiden skred frem og de moderne

Ideer fra Udlandet brød ind over Danmark, finder

man mere og mere Opposition mod de golde Dispute-

ringer, saa at endog 1774 Dekanerne, hvem Fakultetet

bebrejdede deres hyppige Forsømmelser paa Klostret,

svarede, at de alle ansaae exercitia paa Kommunitetet

for en Tidsspilde, saavel for Dekanerne, som for Alum

nerne, og senere vedblev at holde sig borte fra Klosteret,

saa Provsten 1777 maatte klage, fordi der kun havde

været een tilstede, saa han havde siddet „næsten til

et Spektakel paa Klosteret". Selve den berømte Dia

lektiker, Prof. Rottbøll, siger i sin Tale ved Kongens

Fødselsdagsfest 1777: „Øvelserne er i Tidens Løb ud

artede til snakkesaligt Ordgyderi og til højrøstet Kævl

om Pavens Skæg, saa at hele Institutionen snarere