64 / 139
64
Patron, Prof. Gram, gjordes opmærksom derpaa. Re
sultatet blev naturligvis, at alt ordnedes; men Brodden
i hele Affæren fremgaar klart af den Besked, at „Prof.
Leth og hans Frue tilbøde selv,, at Laas maatte slaas for
Kummen, paa det den Mistanke, Portneren en og anden
Gang havde ladet sig forlyde med, kunde reent bort
tages. “ Prosit!
12. Klosterspisningens og K losterøvelsernes
Ophør.
Det er ovenfor omtalt, at den ny Klosterbygning,
indviedes 1731; Provsten prædikede snørklet paa Latin
over: „Sætter Eders Hjerte til Zions Mure/' hvilket
udlagdes saaledes, at de Studerende dér i Kommunite
tet burde retskaffent stride Herrens Strid, med Zions
Mure. Spisningen fortsattes i den gamle Skure; man
h a r endnu Spisekontrakten fra 1731, som lover saa
dejlige Sager som Lamme- eller Hønsekødsuppe,
Vandgrød af Byggryn, dog ej for store, Boghvedevæl
ling og -grød og kogte Svedsker, foruden de sædvan
lige Retter. Løfterne var skønne, men Resultatet slet.
Økonomen, som jo havde Spisningen i Entreprise, syn
tes hverken at have været dygtig eller paalidelig, og et
Utal af Klager indgaves efter kort Tids Forløb; 1734
var Øllet surt, Grøden snavset, Portionerne for smaa
og Bergfisken fuld af Orme. Biskoppen, som boede
overfor, var Alumnernes øverste Tilsynshavende; til
ham gik de og medtog den paaklagede Mad, men efter
hans Mening var den stadig god nok til Alumnerne,
hvorfor en Klager ogsaa en Dag, i Vrede over en saa-
dan Afvisning, kastede nogle fordærvede, men appro
berede Æ rte r i Biskoppens Suppeterrin og gik. Neppe to
Maaneder efter indgaves en ny Klage; Biskoppen holdt
sig som sædvanlig passiv, men da sendtes Klagen til
Universitetets Patron, Iver Rosenkrantz, og det hjalp.