113 / 139
113
Hovedfiguren er Regensianeren Jens Grib, hvem
hverken Rigdom eller Æ re i Længden kunde lokke
fra Kammeraterne og Soldene paa Regensen. I
Plougs følgende Atellaner: „Kontubernalerne” og
„Sylvesternat” spiller stadig Jens Grib Hovedrollen,
men han er nu ikke længer Regensianer. Plougs Re-
tydning er uden Tvivl stø rre som Regensvisedigter.
Stykkerne havde et stæ rk t revyagtigt Præg og h a r nu
vel kun ku lturh istorisk Interesse; virkelig Kunst skab
tes dog indenfor Regensens Mure faa Aar efter, da Ho
strup 1843 efter sin Eksamen, men før han 1844 flyttede
ud, paa sit Værelse paa 1. Sal i 4. Gang ud mod Gaar
den, skrev „Genboerne”, som tydeligere end Memoirer
og Reretninger fortæller om hans Tids Regensliv og
Studenteraand. Regenssangeren „Dr. Vejéero”, O. C.
D rejer bø r nævnes her.
Mange Aar senere saa endnu et betydeligt Digter
værk Lyset inde paa Gaarden, idet E. v. d. Recke paa
lille Kirkegang skrev „Rertran de Rorn”.
Foruden Vækkerforeninger h a r der paa Regen
sen existeret Sangforeninger, især Jerndorffs fra 1868
er berømt, Huggeforening, Fægteklub, Langboldfor
eninger o. s. v„ ja endog en Roklub.
22. Regensianernes Kamp for Selvstyre.
Vi maa endnu en Stund beskæftige os med den
Række Smaakampe mellem Alumnerne og Regensens
Restyrelse, som fandt Sted hele Aarhundredet igen
nem , Kampen fra Alumnernes Side for Frihed og
Selvstændighed i deres indre Styrelse.
Da Nyerup var død, og Professor Petersen kom
til, vilde han først have Stilhed paa Regensen, „Ro,
Orden og Sædelighed”, som han altid sagde, og han
fik allerede 1831 udvirket, at al Syngen i Gaarden
forbødes; kun nu og da i Sommermaanederne kunde
8