117 / 139
117
Icleer overalt voksede frem, betød Fakul tetes Bestem
melse, at det fratog Alumnerne det hidtil udtrykkeligt
eller stiltiende indrømmede delvise Selvstyre, og ka
stede dem modstandsløse ind under Fakultetets „bon
p la isir“.
Læ,seindretningen underlagdes 1839 Viceprovsten,
som herfor senere oppebar en vis Løn; Bibliotheket
flyttedes 184G til Kirkegangen og 1861 op i „Læse
sal en“, den gamle Kirke. Efter Ombygningen, da Vice-
Provsten atter fik Lejlighed i Krystalgadefløjen, flyt
tedes Biblioteket delvist ned i underste Etage i Kirke
fløjen: mens Kirkefløjens hele første Sal blev indrettet
til Læsesal og Haandbibliothek.
Provsten gik nu videre ad den Vej, han var be
gyndt; han ophævede 1835 Kroen. Der er ikke Tvivl
om, at den var bleven m isbrugt; men Beformer var
dog vel mulige. Regensianerne var nu en Gang vante
til at faa deres Kost inde paa Gaarden, og Portneren
vidste, hvad de ønskede, og hvorlangt deres økono
miske Evne strakte, og indrettede sin Bespisning der
efter; 78 Regensianere indgav derfor en Adresse om
Kroens Bevarelse, naturligvis uden Resultat. Efter
det sidste Sold i Kroen den sidste Aften kom det til
højrøstede Demonstrationer mod Provsten, som han
dog ingen Notits tog af, da han selv mente ved Kroens
Lukning at hav§ udført en stor Bedrift, og i sin Dagbog
skriver: „Regens-Kroens Ophævelse er iblandt de Ting,
der kun lidet ændses udenfor Regensen; men det er
ligefuldt et vigtigt Foretagende, hvortil der ha r hørt
lang Forberedelse, Klogskab, Sindighed og Kraft; og
dersom der tales Mindeord ved min Grav, haaber og
ønsker jeg, at denne Sag ikke glemmes.“
Kort efter bad Alumnerne om Tilladelse til i Ko
stume at slaa Katten af Tønden, hvad der gav Lejlig
hed til revueagtige Hentydninger; saaledes havde P. L.
Møller vendt F rakken og skrevet med Kridt paa Ryg-