120 / 139
120
kom, følgende: „Regensprospektet h a r jeg nu faaet.
Gaarden selv og en Del af Indfatningen er virkelig
meget smuk. Mit Po rtræ t er kun maadeligt. Jeg ser
sur og bister ud. Anbringelsen af Ploug! Ja, hvad
h a r jeg da syndet saa grovt, at jeg skulde sidde i
Ramme med ham? Saameget er vist, at som Regens
provst h a r jeg ikke forskyldt det“.
Hans Efterfølger G r a m var en Mand af den nye
Tid: han forstod Ønskerne om større Frihed og vandt
Alumnerne ved Ordningen med „Nattevagten", lige
som hans Deltagelse for Regensiana og for Reboerne
— han var selv gammel Regensianer — gjorde ham
afholdt; han forstod forsigtigt og diskret at faa
lagt Regyndelsen til Alumnernes Selvstyre; han ind
førte „raadgivende Stænder" paa Gaarden, kaldte
de ledende af Alumnerne til sig og forhandlede
med dem om Regenssager og enkelte casus; paa
den Vis opnaaede han ikke blot Alumnernes Kær
lighed, men ogsaa en fast utrolig Magt til ved ganske
smaa Vink og Antydninger at faa Alumnerne til at
gøre, hvad han helst vilde, de skulde; en god Kunst,
som ogsaa visse af hans Efterfølgere h a r lagt sig efter.
Ved „Forholdsregler for Alumnerne 1865", altsaa under
hans Pu rpu r, blev Sangtiden forlænget til I P
/2
og Re
gensianerne fik Forhandlingsfrihed paa Læsesalen
mod at forevise Provsten Opslaget og lade det paa
tegne af Viceprovsten; „det er dog en Selvfølge," hed
det, „at Alumnerne drage Onrsorg for, at der ved saa-
danne Møder intet foranlediges, som er stridende mod
Lov og Orden." Da Gram døde, ba r Regensianerne
hans Lig til F rue Kirke og paa Vejen til Graven forbi
Universitet og Regens.
Som Provst fulgte N e l l e m a n n i Grams Spor;
kort efter sin Tiltrædelse holdt han en Tale for Alum
nerne, hvori han udtrykkelig fremhævede, at han var
Tilhænger af Grams System, at Regensianerne saavidt