127 / 139
127
Ud over disse enkelte Felter var Interessen for
Politik ikke stor paa Regensen; 1870 var der dog en
Alumne, der gik som frivillig til F rankrig; men man
træffer aldrig derinde i T redser ne og Halvfjerserne
Hentydninger til politiske Forhold; naar Finanslovens
sene Vedtagelse 1875 omtales, er det kun fordi Kom
munitetets Forhøjelse berøres deraf. Men æsthetiske
In teresser stod i Flor. Fø rst og fremmest var der
naturligvis Hostrup, som dyrkedes. I „Genboerne1'
paa det kgl. Teater spilledes Klint af Hultmann, og
han var alle Studenters Afgud; 1868 besluttede Regen
sianerne at fejre ham ; det blev bekendt, og Teatret blev
straks udsolgt. I P a rte rre t sad 44 Alumner med gamle
„Brice“ mellem sig; Stykket gik over Brædderne under
store Ovationer, og om Aftenen fejredes Hultmann paa
Regensen, og dette Venskab mellem Regensianerne og
Skuespilleren vedvarede endnu, da han 1877 tog sin
Afsked, og Regensen sendte ham en pragtfuld Lau r
bæ rkrans. Og Hostrup selv fejredes. Ved hans Sølv
bryllup sendte man ham en antik dekoreret Vase med
Lindens Løv; han var gentagne Gange i de følgende
Aar Regensens Gæst, og da han 1888 fyldte 70 Aar,
samledes 400—500 akademiske Borgere i Regensgaar-
den for derfra at bringe ham et Fakkeltog. Ved hans
Død bar Regensianerne Kisten, og senere dannede
nogle af dem tilligemed gamle Regensianere en Komité,
som samlede Penge ind til en Buste af Hostrup paa
Læsesalen, blandt andet ved at spille „Genboerne1
sammen med Studenterforeningen. Nu staar den dér.
Men ogsaa paa andre Maader være Æsthetikken
Løsnet for Alumnerne, isæ r da netop i Aarene om
kring 1870, da „Lyrikerne1 regerede paa Gaarden. E rnst
v. d. Recke spillede Mandolinen, Skovture, og Gilder,
Sværmeaftner under Linden, det blev Tidens Præg.
Sine stærkeste og maaske rigeste Udslag fik denne
Periode trods det, at dens første Bærere vare udflvt-