132
rede Anklage mod Bladet for Blasfemi, og Bedaktøren,
Ove Bode, fik et P a r Maaneders Fængsel ved Højeste
ret. Et lille Konkurrenceblad til „København" log
da Sagen op, henledte Opmærksomheden paa, at Ar
tiklens Forfatter var sti pen dienydende; Provsten fik
O idre fra oven til at spørge Alumnen, som da var
midt i sin Embedseksamen, om han havde skrevet
A rtiklen; han erklærede, at han ikke kunde svare paa
dette Spørgsmaal. Stipendiebestyrelsen besluttede da
øjeblikkelig at udelukke ham fra Regensen, da han
havde nægtet at besvare et Spørgsmaal fra hans over
ordnede. For sidste Gang tog endelig Stipendiebesty
relsen Affære i 1893, da to Regensianere havde hysset
af Højres Grundlovstog; „der tildeltes dem en alvorlig
Irettesættelse".
Interessen for Politik var omkring Halvfemsernes
Begyndelse begyndt at svækkes paa Gaarden; om man
var Venstremand eller Højremand, blev ikke længer
det afgørende Skel paa Regensen, de æstetiske In te r
esser kom igen ovenpaa. Theatrene sendte ugentlig
Frib illetter til Gaarden, Diskussionerne begyndte atter
at dreje sig om Kunst, og man ser det Særsyn, at
ikke m indre end 97 af Gaardens 100 Alumner i 1888
ofrede deres Tokroner for Partoutkort til den franske
Udstilling. Regenspolitiken dikteredes af Modsætnin
ger som mellem „Kammerjunkere" og „de vadmels
klædte", mellem „Stutterister" og „de Moderate", mel
lem „Pip" og „Gamle" og mellem Vækkerforeningerne
og „Mellempartiet". Stormene i Vandglasset med deres
Valgintriger, ekstraordinære Generalforsamlinger og
overstrømmende Lidenskab for Bagateller viste sig
atter.
Regensgilderne begyndte igen at trives; man op
fandt de henrivende „Lindeballer", hvor Dansen gik
den lyse Sommernat igennem under Linden, og Sol
dene sattes op med en hidtil ukendt Glans. E t Sold




