110 / 299
R E D A K T I O N E N
des nogen Forundring, men hvad skulde Man gjøre, Frierne voxe
ikke paa Træer, og man maatte vente indtil hendes Time engang
vilde komme og den kom, thi samme Sommer blev hun forlovet
med Herr Johannes Fenger, en yngere Broder til hendes ældste
Søsters Mand, som den Tid besørgede Moderens Forretninger, og
som, efter den i sin Tid gjorte Disposition, efter hendes Død skulde
overtage Værket og Gaarden til en billig Pris. Jeg husker godt den
Søndag paa Eftersommeren da Forlovelsen fandt Sted. Herr Fen
ger var kommen til Besøg i Valdby, der var noget usædvanligt da
Svogerens Brødere ellers ikkun kom i Huset naar de bleve ind-
budne til store Festiviteter og at han havde nogen særkjendskab
til Christine var ikke vitterligt. Rigtignok var hun i Søsterens før
ste Ægteskabs Dage kommen noget i gamle Madame Fengers Hus,
men disse Besøg vare bievne sjeldnere om de end ikke ganske vare
ophørte; imidlertid maae de ikke have været ganske fremmede
for hinanden, thi den Eftermiddag blev alt klappet og klart mel
lem dem, paa en Promenade til Viersløv, hvorhen Johannes skulde
for at kjøbe Frugttræer til sin Broder Jørgen, hvilket ogsaa var
Pretexten til Besøget hos os. Da vi om Aftenen havde spist skete
Frieriet hos Forældrene og de unge Folk kjørte hjem som erklæ
ret forlovede. Jeg havde bildt mig ind at det vilde være blevet me
get morsomt, da de Andre vare kjørte og jeg med Andreas skulde
blive tilbage, for med vore Forældre at tilbringe Natten i Valdby;
men jeg blev skuffet i mine Forventninger. Fader og Moder vare
slet ikke kisteglade, de havde tvertimod meget indbyrdes at tale
om og syntes hel betænkelige. Siden erfarede jeg, at ikke heller
den Forlovelse var saa ganske efter den Fengerske Families Sind,
eller i det mindste, at Man var fortrydelig over at den ikke blev
mere paaskjønnet af vor Familie og ikke vist en større Redebonhed
til at fremme det unge Pars Lykke og, saalænge det behøvedes, at
forbedre dets oeconomiske Stilling. Dette var imidlertid kun R iv
1 0 8