114 / 299
R E D A K T I O N E N
ven 14 og det bestemtes at vi til neste Vinter skulde gaae til Præ
sten, for at blive confirmeret den følgende Paaske. Vor Svoger Fen
ger skulde naturligvis confirmere os, ligesom han ogsaa skulde con-
firmere sin eneste Søster Madame Withs eneste Søn Jesper Peter,
nuværende Justitsraad With, som var i Alder med mig, og Broder
Andreas og min gode Ven og Legecammerat. Denne Peter With89
har hele sit Liv igjennem været en løjerlig Fyhr, men godhiertet
og omgjængelig, og jeg veed ingensinde at vi have været vrede
paa hinanden, selv ikke i vore Drengeaar. Forældrene vare meget
bange for at han skulde blive fordærvet, der for maatte Drengen
ikke gaae i Skole, men fik privat Undervisning. Meget lærte han
ikke som Dreng, men var en Spectacelmager, som dog bedere
kunde udføre de Streger som Andreas og jeg fandt paa, end selv
opfinde noget. Som Student stak han ikke dybt men fik dog den
juridiske Embedsexamen med bedste Garacter, Dagen efter at han
havde forlovet sig med sin første Kone. Han kom, formodenlig
ved Onclen Konferentsraad Fengers90 Protection, snart i Embede
og blev Auditeur i den combinerede Ret, og nu giftede han sig
med sin Louise, som fik et Barn hvert Aar, men blev hectisk og
vanskelig og nærved havde faaet Bugt med hans gode Humeur.
Dog, jeg havde nær sagt heldigvis, døde hun snart og efter Aar
og Dag giftede han sig atter, med Laura Mourier, en for ham
særdeles heldig Forandring. Han var imidlertid bleven Assessor i
Landsoverretten, fra hvilken Post han gik over til en Herredsfo
geds Betiening i Jylland, netop som Resten af den ham af hans
Moder efterladte Formue var bleven fortæret. Siden er han som
bekiendt bleven en offenlig Person og saa at sige en Folkets Mand.
V i gik altsaa til Præsten, som det heed og endnu hedder, med vor
Ven With, nogle Drenge og Piger som vi fandt os høit ophøiet
over, og vare ikke ganske fri for at gjøre lidet Spas eller lade Ven
nen gjøre dem; iøvrigt maae det have været et kostbart Syn at see
112