120 / 299
R E D A K T I O N E N
de med denne Stilling forbundne Bryderier. Han havde været gift
med en arrig og slem Kone, som imidlertid dog da Søster Christine
gjorde det farlige Fald viste en opofrende Omhu for hende, men
denne sin Kone mistede han i Barselseng med hans Datter Mariane
Charlotte. Han giftede sig aldrig siden og lille Mariane blev, da
Sønnen druknede med mine Brødre, hans eneste Barn og Arving.
Carstensen, som maaske ikke havde ført det ordenligste Liv, hvortil
han som bon Camerad blev forledet af sine Venner, de vestindiske
Skibscapitainer og Andre, havde længe været syg og paa den se
nere Tid sengeliggende, og en Søndag Eftermiddag, da Familien
var samlet i Valdby, kommer der Bud at han var Død. Vi toge
strax hjem og mine Forældre som ordnede alt hvad der ved en
saadan Lejlighed skal ordnes, toge endnu samme Aften mod hans
Datter, som efter Faderens Ønske skulde optages i vort Hus. Han
troede at ville efterlade sig en pæn lille Formue og var saa vis der-
paa at han endogsaa udsatte et Legat for sin endnu levende gamle
Moder, men hverken Moder eller Datter fik noget, ja, da Alt blev
realiseret var der ikke engang tilstrækkeligt til at betale hans Gjæld,
og han blev paa den Maade Penge skyldig til Raffinaderiet. Ma
riane var iøvrigt ikke ganske blottet, hun havde nogle Legater, som
vare tilstrækkelige til hendes Undervisning og Klæder, og da hun
siden blev gift med Skibscapitain Claus Kopperholdt fra Aaben
raa, var der enogsaa af disse Legaters Udbytte opsamlet en lille
Capital for hende. Hun var ikkun eet Aar gift og døde i Efteraaret
18 15 , af Følgerne af en Forkjølelse, nesten 22 Aar gammel, elsket
af alle dem som kjendte hende, thi hun var et fromt og godt Men
neske, uden Pretensioner som faa og opofrende som færre.
Bogholder Carstensen var død og begravet, Veiret, som hele
Sommeren havde været koldt og regnfuldt, var bleven tørt og
var[m]t og indbød til Udflugter og Sommerglæder, og man talede
meget i Familien om, hvorledes Man paa den fornøjeligste Maade
118