124 / 299
R E D A K T I O N E N
Synspunct lod sig forsvare, dog altid maatte blive forkasteligt for
Retfærdighedens og Moralitetens Domstol.
Strax efter at Capitulationen var sluttet, bleve Portene atter aab-
nede og ved dem Cuminication med Omegnen og det øvrige Sjæl
land, og Kjøbenhavnerne ilede ud for at see Ødelæggelsesmidlerne
og Englændernes Forskandsninger. Disse sidste bleve imidlertid
snart sløjfede og Kanonerne og Morteerne for en stor Del førte
ombord i Skibene, og da nogle af Regimenterne drog til C astellet
og besatte Holmene saa traf man efter kort Tids Forløb ikke meget
engelsk Militair og havde ikke stor Ulejlighed af det man traf paa.
Jeg erindrer at jeg en Formiddag med min Moder og mine Søstre
kjørte ud til Valdby, for at see til Stædet der, og at vi traf det i
god Orden, men med en temmelig stor Indqvartering af engelske
og, thi Hanower laae da under England, af hanoveranske Office
rer, som bød os Frokost og beværtede os med vore egne Kaiserinde-
pærer, der i det herlige Frugtaar 1807 vare lykkedes overordenlig
godt. Den fornemste af disse Officerer hed Bevan og stod ved et
af de engelske Garder Regimenter. Da Fjenden efter Capitulatio-
nens Udløb havde fjernet sig vare vi atter ude i Valdby og der paa
Stædet var jo rigtignok ikke stort andet tilbage end Borde og Stole,
thi Porcelain og Glas var for det meste i Stykker og af Kjøkken-
tøjet savnede Moder ogsaa en Deel, men Spørgsmaalet er om
selve Valdbyeme ikke havde været værre Tyve end Englænderne,
og muligt torde det være at under lige Forhold vore egne Tropper
vilde have skaltet værre end Englænderne gjorde. Hvad jeg for
min Del mest beklagede Tabet af var en lille Malmcanon paa
Messing Lavet, som vi brugte til at skyde med ved festlige Lejlig
heder, og som nu var borte; den var jo paa en Maade et Armatur
og som et saadant saameget mere confiskabel i Fiendens Land,
dette kunde ikke benægtes og jeg maatte altsaa saa meget bered
1 2 2