128 / 299
R E D A K T I O N E N
ved at opoffre den ene Million, eller betale 50% af Værdierne, og
begyndte paa en frisk at forsikkre med den anden Million. Dette
skete i Aaret 1807, men længe forinden havde Man følt Byrden
af den Bestemmelse at Compagniet ikke maatte tegne mere end
en hvis begrændset Sum paa hver Risico, i Henseende til Antallet
af disse var Man ikke underkastet nogen Indskrænkning, og da
intet andet Compagni maatte oprettes, saa var nogle af de mest
ansete Kjøbmænd bleven enige om at danne en Slags Forening,
der, dog ikke som en saadan men hver for sig tegnede Asurance
for Søskade og Krigsmolest, og navnligen overtoge de Summer
som vare for store for Compagniet. Saaledes opstode de saakaldte
private eller particulaire Assurandeurer og til dem hørte min Fa
der fra Begyndelsen af, og havde som de Andre gjort ret gode For
retninger og ved Krigens Udbrud fortjent mellem 20 og 30 Tu
sinde Rigsdaler derved. A f de ved de private Assurandeurer for-
sikkrede Skibe blev ved Krigens Udbrud en stor Mængde opbragt,
hvor mange vidste Man ikke ret, men at det maatte være betyde
ligt var upaatvivleligt, og disse Penge, der, som det senere viste
sig dog ikke betydeligt oversteg den allerede hafte Fortjenneste,
maatte altsaa skaffes tilveje. Dette var slemt, men endnu vanskeli
gere var det at redde sig ud af de Forviklinger og Forpligtelser,
som andre indgaaede Handelsforetagender førte med sig. De vest
indiske Commissioner vare, som forhen vist, allerede ophørte for
det meste og de af disse som min Fader havde beholdt, af en saa
dan Natur at de intet Forskud krævede, men anderledes forholdt
det sig med de norske. Nordmændene kunne ikke leve uden Blanco
Accepter, dette kunde de den Gang ligesaalidet som de kunne det
nu og min Fader havde i Løbet af Sommeren 1807 accepteret en
Hel Del Vexler, som efter Haanden forfaldt til Udbetaling og som
skulde indfries, uagtet Remisserne udebleve og maatte udeblive,
da Cumunicationen paa Grund af Krigen var ophørt. Med saa-
126