Previous Page  129 / 299 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 129 / 299 Next Page
Page Background

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0

dan Nød maatte Kjøbmændene under Belejringen og Ocupationen

blandt andre Sorger kjæmpe, men da Trykket var almindeligt blev

der taget ualmindelige Forholdsregler og gjort hvad muligt var.

Saaledes blev det bestemt at naar Acceptanten betalte Halvdelen

af en accepteret Vexel, skulde Ihændehaveren dermed være for­

nøjet og for det Resterende give Henstand til Cumunicationen at­

ter blev aabnet; ogsaa blev der aabnet en Laanekasse, som for-

skjød et eget Slags rentebærende Sedie paa Vare, og disse Sedie

fik Authorisation til at gaa og gjelde mellem Mand og Mand. Paa

den Maade hjalp Man sig saa godt Man kunde, indtil Cumunica­

tionen igjen blev aabnet, man fik Tid til at samle sine Recourser

og Nordmændene gjorde hvad de kunde, som rigtignok ikke var

meget, da Afskibningerne der fra vare ophørte. Først i Aaret 1809,

da Regjeringen under den svenske Krig maatte gribe til mere ener­

giske Forholdsregler og ogsaa gjøre noget for Norges fortrykte og

af Creditorer presserede Handelsstand og forskyde dem Penge paa

Trælastbeholdingen, kom der noget væsenligt ind fra Norge, men

da var Fader allerede død.

Uagtet den Ebbe i Kassen som Krigen foranledigede, holdt min

salig Fader sig dog ikke tilbage, men ydede, som der stod paa Mk-

Stykkerne ogsaa sit »frivillige Offer til Fædrelandets Alter«; han

gav 800 Specier i transportable Fonds og siden gav han 200 Rd

til de norske Krigerers Fornødenheder. Det der i det første Aar

efter Krigen blev givet og ofret til Statens Tarv var meget betyde­

ligt, dels i Penge og dels i Efecter, og det vilde være meget inter-

resent at see en fuldstændig Liste herover, men denne vilde tillige

vise, derom er jeg overbevist, at Broderparten af Alt hvad som

ydedes kom fra det saa stærkt medtagne, i sin Velstand saa grun­

digt rystede Kjøbenhavn, og at det som Provindserne skjænkede

var for intet at regne derimod. Enkelte rige Godsejere gave vel no­

get, men med stor Betænksomhed, Kjøbstædeme gave lidet og

1 2 7