129 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
dan Nød maatte Kjøbmændene under Belejringen og Ocupationen
blandt andre Sorger kjæmpe, men da Trykket var almindeligt blev
der taget ualmindelige Forholdsregler og gjort hvad muligt var.
Saaledes blev det bestemt at naar Acceptanten betalte Halvdelen
af en accepteret Vexel, skulde Ihændehaveren dermed være for
nøjet og for det Resterende give Henstand til Cumunicationen at
ter blev aabnet; ogsaa blev der aabnet en Laanekasse, som for-
skjød et eget Slags rentebærende Sedie paa Vare, og disse Sedie
fik Authorisation til at gaa og gjelde mellem Mand og Mand. Paa
den Maade hjalp Man sig saa godt Man kunde, indtil Cumunica
tionen igjen blev aabnet, man fik Tid til at samle sine Recourser
og Nordmændene gjorde hvad de kunde, som rigtignok ikke var
meget, da Afskibningerne der fra vare ophørte. Først i Aaret 1809,
da Regjeringen under den svenske Krig maatte gribe til mere ener
giske Forholdsregler og ogsaa gjøre noget for Norges fortrykte og
af Creditorer presserede Handelsstand og forskyde dem Penge paa
Trælastbeholdingen, kom der noget væsenligt ind fra Norge, men
da var Fader allerede død.
Uagtet den Ebbe i Kassen som Krigen foranledigede, holdt min
salig Fader sig dog ikke tilbage, men ydede, som der stod paa Mk-
Stykkerne ogsaa sit »frivillige Offer til Fædrelandets Alter«; han
gav 800 Specier i transportable Fonds og siden gav han 200 Rd
til de norske Krigerers Fornødenheder. Det der i det første Aar
efter Krigen blev givet og ofret til Statens Tarv var meget betyde
ligt, dels i Penge og dels i Efecter, og det vilde være meget inter-
resent at see en fuldstændig Liste herover, men denne vilde tillige
vise, derom er jeg overbevist, at Broderparten af Alt hvad som
ydedes kom fra det saa stærkt medtagne, i sin Velstand saa grun
digt rystede Kjøbenhavn, og at det som Provindserne skjænkede
var for intet at regne derimod. Enkelte rige Godsejere gave vel no
get, men med stor Betænksomhed, Kjøbstædeme gave lidet og
1 2 7