Previous Page  135 / 299 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 135 / 299 Next Page
Page Background

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0

Prinds og Tronfølger i Sverrig, men den Gang stod som dansk Ge­

neral i Spidsen for Tropperne. Bestyrrelsen af Forretningerne var

derfor overdraget til de øvrige Regjeringsmedlemmer, af hvilke

Envold Falsen var den mest fremragende og den Mand som nød

den største Tillid. Falsen var hvad der sieldent forenes Digter, For­

retningsmand og ivrig Patriot, men han var irritabel og Misantrop,

og den Mangel paa Livets første Fornødenheder der føltes saa

trykkende i hele Norge og som Englændernes Herredømme til Søes

forbød fra Danmark tilstrækkeligt at afhjelpe, og mere endnu en

dette Armeens totale Mangel paa alle fornødne Reqvisitter foran­

ledigede, at Falsen i et mørkt Øjeblik skilte sig selv ved Livet og

druknede sig.

I Norge fandtes den Tid ingen som Man ansaa værdig til at

remplacere Falsen, og den danske Regjering, det vil naturligvis

sige Frederik den 6te, bestemte sig til at sende Etatsraad Tønder

Lund, Nordmand af Fødsel og forhen berørt i disse Blade, derop.

At han ikke naade Bestemmelsen men druknede paa Overreisen

er nok ogsaa forhen anført ligesom ogsaa, at han havde været en

personlig Ven af min Fader, men at hans Fiernelse fra General

Toldkamret rimmeligvis ikke var uden Indflydelse paa min Faders

Stilling, derom torde det her været Stædet at tale.

Min salig Fader havde i en Række af Aar været Contoirchef un­

der Collegiet, han havde bestyret sit Embede med Retsind og Due­

lighed, men uden al Vindmageri og han havde ikke gjort Mere end

hvad der paalaae ham, thi han havde som bekjendt mange andre

Forretninger, som absurberede hans Tid. Dette sidste leed Man

ikke i Collegiet og da Etatsraad Lund var død og borte og da Etats­

raad Rosenstand Goiske paa Grund af forskjellige Interesser ved

Opgjørelsen af Meinert & C. Afairer vare bievne Uvenner, saa

havde Man Lyst til at skille sig med ham. Hertil kom at der var

en duelig Fuldmægtig i Contoiret, den senere som Justitsraad af­

1 3 3