133 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
yttrede, den nedrige Præst den smukke Pige bort. Paa Tilbagereisen
bleve de unge Folk indtil Wordingborg ledsaget af mine Forældre
og mig, og denne lille Reise, foretaget i det smukkeste Veirligt og den
smukkeste Aarstid i Slutningen af Mai, fornøjede mig meget; det
var en Recreation ovenpaa de besværlige Tider, og livsglad som
man er i det i8d- Aar nød jeg Reisens Behageligheder uden synder
ligt at lade mig anfægte af Skilsmisse og slige Historier.
Videre mærkeligt erindrer jeg ikke at være passeret i Familien
1808. Handel og Vandel laa stille og Fader og jeg vare beskæfti
gede med at opgjøre Bøgerne, som vare i »Rückstand« for mange
Aar; dette var en temmelig møisommelig og besværlig Forretning
og tog ogsaa saamegen Tid at Sagen endnu ikke var fuldført det
følgende Aar da Fader døde, men ved den practiske Anvisning
jeg havde faaet faldt det mig ikke vanskeligt, da jeg med Kraft og
Iver allene tog fadt paa Arbeidet, at fuldende det og forinden Aa-
rets Slutning var alt i Orden. Siden den Tid har her paa Contoiret
Bøgerne stedse været holdte a jour.
Det mærkeligste for Fædrelandet i 1808 var som bekjendt den
norske Krig og skjønt jeg langt fra vil afdisputere Nordmændene
den Roes som tilkommer dem for Mod og Tapperhed, saa kan jeg
dog ikke undlade at bemærke, at det var med en meget lunken
Fjende at de havde at gjøre, og at der ikke udkræves saa over-
maade megen Bravour til at modstaae en Fjende, som ingen rigtig
Lyst har til at Slaaes. I Norge gjorde Man som begribeligt er et
uhyre Væsen af enhver lille vunden Fordel og hvad ikke Nord
mændene før havde været ansete i Kjøbenhavn bleve de det nu,
og de bleve da ogsaa saa hovne at Man havde ondt ved at komme
dem nær. At der hos os, det vil da rigtignok sige her i Byen, blev ind
samlet betydelige Summer til de brave norske Tropper bør ved
denne Leilighed ikke forbigaaes, men tillige anføres som et nyt
9
*