134 / 299
R E D A K T I O N E N
Bevis paa Regjeringens liden Forsynlighed og Kjøbenhavns Ufor
trødenhed til at komme denne Mangel til Hjælp.
I Marts Maaned 1808 døde Kongen Christian den 7de i Rends
borg og Prindsregenten, nu kaldet Frederik 6te, som de Facto i
flere Aar som enevældig Hersker havde styret Lande og Riger, be
steg den ledigblevne Trone. Denne Begivenhed gjorde liden Ind
tryk, man talede derom nogle Dage og det var Alt. Følger havde
dette Dødsfald ligesaalidet som det efter Sagens Natur kunde have
dem.
For Eenhver som kjendte det Allermindste til Frederik den 6te
eller til Tingenes Tilstand under ham vil det være klart, at der al
drig har existeret nogen Fyrste som havde mere Pa'ssion for at re-
gjere selv end netop han. Det var en reen Mani hos ham, alting
vilde han gjøre selv, fra det største til det mindste, og denne Mani
steg ved Slutningen af hans Regjering til den Yderlighed, at der
ikke kunde afgjøres den største Ubetydelighed uden efter directe
Indstilling til ham; ethvert underordnet Embede eller Bestilling,
selv Favnsætterposterne, bortgav han personligt. Omtrænt paa
samme Maade som Sagerne vare ordnede for Danmark vare de
det ogsaa for Norge. Øvrighederne deroppe havde kun liden og
indskrænket Myndighed og saagodtsom alt blev gjennem Rente
kamret og Canceliet afgjort directe af Kongen. Dette gik som det
kunde før krigen udbrød, men da denne var udbrudt, da Englæn
derne afskar Comunicationen til Søes og den svenske Krig senere
hindrede Forbindelsen over Land var det en plat Umulighed at
Sagerne kunde gaae paa samme Maade som forhen, og det blev
altsaa fornødent at instalere et Slags Regjerings Collegium, i Chri
stiania. Det første Medlem i dette Collegium eller den norske Re
gjering som det kaldtes, var Prinds Christian August, en Farbroder
til den nuværende Hertug af Augustenborg, der siden døde som
1 3 2