137 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
Anledning han fra Førstningen af undertiden kom paa Contoiret,
men skjøndt jeg paa ingen Maade var tilbageholden mod ham,
men tvertimod viste ham al den Opmærksomhed han som min
Moders Lavværge og som den forstandige og kyndige Handels
mand havde Krav paa, saa varede dette Tilsyn dog ikke længe.
Han mærkede maaske at jeg var Tidens smaa Forretninger voxen,
i det mindste yttrede han for mig noget lignende, da han kort ef
ter trak sig tilbage.
For at adsprede Moder og os Andre blev der den Sommer fore
taget jevnlige Kjøretoure, og da Forretningerne just ikke trykkede
Andreas og mig saa var der intet som hindrede at benytte enhver
Dag i Ugen som Veiret tillod hertil, og paa den Maade hengik
Sommeren, uden at noget egenlig mærkeligt passerede. Det maae
have været det Aar 1808 at vi havde det lille Eventyr i Valdby.
Den 10 Septbr. Andr. Fødselsdag vare vi samlede, Familien og
hans personlige Venner og blandt disse Gotlieb Stage. V i unge
Mennesker havde været muntre og glade og stoiet i Mark Have
og Eng men da Mørket traade ind satte vi os roligt i Havstuen og
passiarede, da traade pludselig en Livvagtslieutenant med 2 Mand
ind i Stuen og giorde Mine til at arestere os allesammen. Man
troede nemlig paa Frederiksberg Slot at have hørt det skyde i Søn
dermarken. Commandoen var bleven sendt ud og Valdbyerne som
den havde truffen paa havde forklaret at det var os som havde
skudt. Vi, det vil sige Stage kjendte noget til Officeren og vi slap
temmelig let fra videre Paatale men denne lille Hændelse røbede
Tidsaanden. Den store Forbrydelse at skyde i Søndermarken. Com
mandoen som uden videre trænger ind i en fredelig Vaaning og
de Ælderes Eschapering ud i Haven, da de mærkede Uraad.
Saalænge min Fader levede havde min Broders og min Stilling
i Familien været temmelig tvungen og den eneste Fornøjelse vi
nøde uden for vor egen Familiekreds var Omgangen med vor Ven
1 3 5