140 / 299
R E D A K T I O N E N
Alder og vor Stilling. Dette vil vise sig i det følgende, men før jeg
forlader 1809 maae jeg endnu fortælle hvorledes det gik mig i
Henseende til Opfyldelsen af min borgerlige Værnepligt.
For flere Aar siden kort efter 2. Aprils Dagene havde Skrædder
Werner, buxefordærvende Ihukommelse, faaet det Indfald at sye
Andreas og mig en Narredragt; han proponerede nemlig at de for
os bestemte nye Klæder skulde bestaae i graae Buxer og grønne
Trøjer med Snorer, ligesom »kleine Leibjeger« og Husets Fruen
timmer fandt denne Idee meget sublim og meente at det var en
ny Mode, som vilde finde mange Efterlignere. Klæderne bleve
syede, men Sieur Werners nye Mode fandt ingen »Efterabberer«
som Svensken siger, men Folk nok som giode paa os uskyldige
Drenge, som havde ondt ved at bestaa os i Skolen blandt vore
Kammerater, og glade vare vi da Uniformerne vare opslidte. Man
maae desuagtet ikke troe at vore Forældre sværmede for det bor
gerlige Militaire, nej tvertimod, Man agtede at anvende alt muligt
for at forebygge Sønnernes Indlemmelse i Borgercorpsserne, og det
maaske mindere fordi Man frygtede Krigen og dens Farer, som
fordi man skjælvede for Sønnernes Sædelighed og Moralitet, som
kunde besmittes med Kammerratternes onde Exempel. Hvorledes
det vilde være gaaet dersom min Fader havde levet længer veed
jeg ikke, det var i hine Tider meget vanskeligt at erhverve en Fri
tagelse og N. B. Perch100 og andre galante Herrer maatte uagtet
de allerede havde tjent flere Aar ved Livjægerne give 1000 Rd
for deres Afsked og dog ansee det for en Lykke at de fik den for
den Pris. Imidlertid døde min Fader og Sagen kom ikke for, før
den neste Sommer. Jeg var da 18 Aar og blev følgelig som inru-
label indkaldt for Commissionen som fortalte mig, at den kunde
see paa mig at jeg havde Lyst til at blive Livjæger. Om den
kjendte til Historien om min cidevent Uniform veed jeg ikke, men
1 3 8