145 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
var snart her og snart der, men, som et Stykke af en Gourment
gjeme i Kjøkkenet, stod og glædede sig over den lækkre Steeg,
hvoraf han skulde have sin Del. Men der blev intet af Selskabet,
thi samme Aften kom han syg hjem fra Klubben, han var bleven
overfaldet af en voldsom Maveinflamation og den neste eller føl
gende Dag døde han. Dyrerykken blev spist ved hans Begravelse.
Dette Dødsfald volte jo vistnok megen Sensation, men videre Føl
ger havde det ikke. Enkens Stilling blev uforandret den samme og
Sønnen Peter With, for hvem den salig Afdøde aldrig havde vist
stor Interrese, tog sig ikke Faderens Død synderlig nær; Han var
skjøndt Faderen døde Juleaften eller lille Juleaften jeg husker ikke
bestemt hvilken af Dagene, hos os første Helligdag i det ønskeligste
Humeur af Verden.
Samme Efteraar var jeg bleven Medlem af det venskabelige Sel
skab; en gammel Ven og Skolecammerat, den i Fjor afdøde Skue
spiller Stage10' havde proponeret mig og jeg var saa »heldig« strax
at komme ind, som i de Dage ansaaes for at være en stor Lykke.
Den første Festivitet som jeg bivaanede i Selskabet var et saakaldet
Pølsegilde og den ved samme herskende utvungne Tone og Mun
terhed og Sangene som bleve afsiugne gjorde et vældigt Indtryk
paa mig og jeg fik fra den Tid megen Smag paa Klublivet, som
jeg længe bibeholdt og som jeg endnu ikke ganske har tabt. For
uden det venskabelige Selskab var jeg senere Medlem af Eenigheds
Selskabet og fra 1 81 3 af Harmonien. Ogsaa har jeg været Som
mermedlem af det borgerlige Selskab og Medlem af tvende drama
tiske Selskaber: Thalia og Borups, men for de Fornøjelser som de
sidstnævnte ydede kunde jeg aldrig vinde nogen rigtig Smag. Da
jeg befandt mig saa vel i det venskabelige Selskab var det naturligt
at jeg ogsaa søgte at faa Broder Andreas indlemmet i samme, men
det havde sine Vanskeligheder; jeg var endnu ung og ubekjendt i
Selskabet og der stedse flere Goncurenter end der var Pladser le
1 4 3