K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
Embede, levede mange Aar derefter i Kjøbenhavn og ernærede sig
fornemmelig ved Tiggeri, hans skikkelige Kone var Man saa
barmhjertig at tilstaae en lille Pension af Kaldet. Vort Ophold paa
Vosborg varede ikke stort over 8 Dage, Thomsen kunde som sæd
vanligt ikke være længer borte fra sin Menighed og Tangs fulgte
os til Ringkjøbing, hvorfra Hjemreisen næste Dag blev foretaget og
lykkeligt og vel naaede vi atter Jordkjær. Her begyndte Tiden at
blive mig dygtig lang, og derfor opholdte jeg mig mere i det nær
liggende Aabenraae og navnligen i det Kopperholdtske Hus end i
Præstegaarden.
Aabenraae ligger en lille Miil fra Jordkjær og med nogen An-
strængelse kunde man gaae derhen i en time, længer Tid brugte
jeg sielden til Veien, som, naar Man først havde naaet Skoven ved
Gallehus, ikke det Gallehus hvor Guldhornet blev fundet og som
ligger ved Tønder, men det Gallehus som er det sidste til Jordkjær
Sogn hørende Sted, var smuk og romantisk. Byen Aabenraae lig
ger herligt ved Fjorden omgivet af skovbedækkede Bakker og er et
af de smukkeste Stæder i Danmark, og den Gang var Byen aldeles
dansk, der var neppe 10 Mennesker som talede tydsk og dette
endda ikke uden de havde Søndagsklæder paa. Jeg har et Stæd
ovenfor bemærket at Thomsen havde været Huslærer i det Kop-
perholdske Hus og det Bekjendtskab som dette gav Anledning til
blev efter mit første Besøg i Jordkjær og Aabenraae saa intimt at
det maae være mig tilladt at tale noget udførligere om denne Fa
milie.
Kopperholdt, den Gamle kaldet, skjøndt han ikke blev stort
over 50 Aar, da han døde, var en rask driftig Mand, som uden
nogen egenlig Formue gjorde store, ikke altid lønnende Forretnin
ger og førte et gjæstfrit og efter aabenraaer Maalestok Kostbart
Hus, Madame Kopperholdt hans Kone var stille, blid og sygelig,
vandt til at underordne sin Villie Andres især sin Ægteherres. Hans
147