Previous Page  153 / 299 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 153 / 299 Next Page
Page Background

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0

denne faldt og under Jødernes og Auctionskonernes lydelige Lat­

ter, blev Maschinen i Betragtning af Moderen ham udleveret. Her

stod nu Monseuren med sin Kaffemaschine i en Maade, men me­

dens Andre vilde have følt sig meget forknyt i en saadan Situation,

lod han sig ingenlunde forbløffe, men tog sin Dingsen neste Aften

under sin gamle Kavaj og stillede sig paa Hjørnet af Læderstræde,

for lig Aladin med Sølvfadet at byde sin Maschine til Fals til Jø ­

derne; men Jøderne troede at han havde stjaalet Tingesten og de

enkelte som bød paa samme skambød ham saaledes som de vare

vante at byde paa Tyvekoster, saa at han slukøret maatte drive af

igjen; Senere skilte Indcassator ham ved Skatten, til Indkjøbspris,

da Sølvet snart steg ligesom Coursen gik siettere, og Cancelieraad

Wilse tabte vist ikke ved sit Udløsningstilbud, men hvad With an-

gaar da blærede han sig siden af, at det egenlig var ham som

havde bragt Mormoders Efecter i Veiret.

Ved den Forbindelse som jeg gjennem With var kommen i til

de unge Studenter, ved mine Klubbesøg og ved Forestillingerne i

det dramatiske Selskab Thalia havde jeg faaet et temmeligt ud­

bredt Bekjendtkab og naar jeg om Aftenen kom i Parterret var jeg

vis paa at komme i en Klynge af Venner og Kammerater; desaar-

sag var jeg en af Datidens den gode Smags Dragoner, for hvis

Dom Skuespillene gik eller faldt og Skuespillerne seirede eller styr-

tedes; jeg var med at holde det fremspirende Talent i Aande og

navnligen havde jeg og mit Selskab stor Andel i den brillant Debut

som Georg Zinck113 gjorde. Dette gik saaledes en Tid indtil jeg

blev kjed deraf og kom i finere Selskab, for hvilket Parterret ikke

var anstændigt, men vist er det at jeg aldrig har moret mig saa

godt paa Comedie som i de Dage da jeg besøgte dette og havde

min stadige Plads der omtrænt midt paa noget til Venstre, og at,

om jeg end senere kom i finere Selskab, jeg dog ingenlunde be­

høvede at skamme mig over det som jeg den Tid var i, thi mine

1

5

1