151 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
ret forebygget hvis Skibet ikke var forlist og ved ham, om han var
bleven i Live, er et Spørgsmaal. Den ældste Datter hed Maria og
blev i sin Familie anseet for et stort Lys; hun havde vel læst en
Del men jeg fejler neppe naar jeg antager at hendes Kundskaber
vare meget overfladiske og at det hun vidste i Grunden ikke var
ret meget; efter at det var gaaet tilbage med Familien var hun
en kort Tid Lærerinde hos Mantheys111 paa Falkenstein, men der
gjorde hun ingen Lykke i det mindste ingen almindelig, og at hun
ikke var skikket til at være Lærerinde har hun vel ogsaa selv mær
ket; senere har hun, efter at have været i Paris for at lære Mode-
handlerinde Forretningen, sadt sig ned i Hamborg, hvor hun
neppe har gjort fortune, thi Haandarbeide var ikke hende Sag og
hun kunde, som mine Søstre mente, ikke sye en ærlig Søm. Den af
Familien som det gik bedst var den anden Datter Helene, hun
blev gift med en Skibscapitain Casparus Barthelsen, som længe og
heldigt førte Skibet Freya, i hvilket Contoiret ligeledes en Tidlang
var Medrehder, men har nu hørt op med at fare og lever i en høi
og uafhængig Stilling, som en anseet Borger i Aabenraa. Foruden
de nævnte 4 Børn havde Kopperholdts 3 yngere, Christian, Ludvig
og Sophie, men til disse har jeg aldrig haft noget egentligt Kjend-
skab, kun saameget har jeg spurgt at da »Laadvik« som en lang
flabet Dreng engang med sin Moder besøgte Thomsen i Jordkjær
sagde han til Moderen »Mour hvorfor er dere Vinier saa skirne«
»de er ikke skirne Laadvik, det er æ Soul som har brænt dem«
svarede hun.
Foruden i Kopperholdts Hus, i hvilket jeg under mit Ophold i
Jordkjær gjeme kom, var der ogsaa et andet i Aabenraa som
Conveniencen befale mig stundom at besøge, nemlig Min Svogers
Forældres. Den Gang levede de begge, men Faderen,112 en smuk
men simpel gammel Mand døde efter faa Aars Forløb; noget længer
levede Thomsens Moder, en stiv og alvorlig Kone. Den eneste
1 4 9