157 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
være Ilusioner, som saa mange andre Forhaabninger, der senere
have knyttet sig til et Navn som var i Alles Munde og i Alles Hjer
ter. Nej grønt er ikke Danmarks Farve.
Den 19 Juni s.A, 1814, døde min Svoger Kammerraad Niels
Kjær Tang til Nørre Vosborg og samme Sommer foretog Enken
med sine Børn en Reise til Kjøbenhavn, hvor de ankom i Slutnin
gen af Juli og som de ikke forlod førend Medio October, efter her
at have efterladt den ældste Søn Peter, der forblev i sin Grand
mamas Hus, for der at fortsætte sine Studeringer, det vil sige læse
til Artium. Alin Christine var allerede den Gang en smuk blom
strende Pige, skjønt hun kun var 15 Aar gammel og jeg kan ikke
begribe at hun ikke allerede da blev mit Ideal, men formodenlig
var min Tid endnu ikke kommen; dog havde jeg langt mere In-
terresse for hende end hun vidste af og hun drømte neppe om
hvormeget og hvorledes jeg længtes efter hende da hun var reist.
Jeg har Grund til at antage at vore Reisende vare tilfreds med
deres Ophold i Kjøbenhavn og med vore Bestræbelser for at more
dem, i det mindste gjorde vi vort Bedste for ikke at lade det mangle
paa Udfarter og det ikke allene i Kjøbenhavns Omegn men ogsaa
til fjernere Puncter.
Jeg skjøtter ikke at tale om den norske Krig, som fik en saa brat
og skammelig Ende og saa dybt nedsatte Nordmændene i den Ag
telse som Man i en lang Aarrække havde ydet dem, thi paa Nord
mændene faldt efter den Tids Dom mere end paa Prinds Christian
Skammen, for saa slet at have hævdet Norges Selvstændighed og
for saa lidet at have svaret til de store Forventninger som [man]
havde til deres store Ord og hovmodige Erklæringer. At Nord
mændene vilde vælte Skylden paa deres udkaarne Konge er be
gribeligt og at han ikke var en stor og tapper General er vist, men
til de Tropper som han skulde anføre var han vist god nok og at
han var en bedere Regent end Nordmændene fortjente er uom* 55