160 / 299
R E D A K T I O N E N
deriksborg for at bivaane Højtidelighederne, men jeg for min Del
fandt intet synderlig Kald til at overvære Kroningen af den første
Konge til Danmark allene, og derfor reiste jeg ikke derud, men
deltog med Familien i en af de sædvanlige Søndags Kjøretoure.
Den samme Dag som Kroningen fandt Stæd forefaldt om Morge
nen en Deel Optøjer i Børnehuset, hvor flere af Fangerne revol
terede og med Magt brøde ud. Man hørte ikke meget dertil før
det Hele saagodtsom var forbi, og de bortløbne Fanger bleve snart
attrapperede, men der blev i Anledning af denne Revolte nedsat
en Standret, to af de værste af Forbryderne bleve halshugne og
den Allerværste, som var for ung til at dømmes fra Livet blev pid-
sket. Jeg saae Henrettelsen, som fandt Stæd i Børnehusgaarden
og var ogsaa nede i Kjelderen for at see Fangerne som satte fængs
lede der for andre tildels ældre Revolter, thi der var i de Aaringer
udbrudt en Inserection i Anstalten som maadelig Behandling af
Fangerne havde fremkaldt, og som Man manglede Kraft til at
styre. Denne Inserection gik den nestfølgende Sommer i 1 81 7 over
til et aabenbart Oprør. Fangerne sadte Ild paa Fængslet og der
opstod en formelig Kamp som først ved det Militaires Hjelp blev
afgjort med Fangernes LTndertvingelse, efter at den ene Fløj af
Bygningen, den største nemlig og den i hvilken Kirken befandtes,
var afbrændt. En Standret blev nu atter nedsat og 7 Mennesker et
Par Dage efter henrettede paa Exerceerpladsen bag Frelserens
Kirke. Vor Svoger Præsten Rasmus Fenger blev beordret at berede
disse Forbrydere til Døden, og da nogle af hans Yttringer i den
Anledning kom i Folkemunde, saa var det at han skrev og lod
trykke sin Piece »mit Forhold i Henseende til de 7 Forbrydere
osv«. Hensigtsmæsigheden og end mere Lovligheden af disse
Standretter som i Løbet af to Aar anden Gang var bleven indstal-
leret blev hæftigt bestridt, men Frederik den 6te »wollte es so
haben« og Ørsted faldt nok i et Slags kortvarig Unaade for hans
1 5 8