162 / 299
R E D A K T I O N E N
Raad. Efter et just ikke ret langt Ophold paa Vosborg reiste Mo
der og Stine Thomsen med deres Reiseselskab til Jordkjær og bleve
paa Vejen til Ribe ledsaget af de Forlovede og min Søsters ældste
Datter Christine. I Ribe den tilkommende Vinterresidence, mødte
de Reisende megen Høflighed og Opmærksomhed og der kom
Thomsen til dem for ogsaa at gjøre den nye Svogers Bekjendtskab
og efter at Selskabet i Ribe var skiltes ad drog, som allerede berørt,
Moder med sine til Jordkjær medens Koefoed med sine reiste til
bage til Vosborg og her, nogle Dage efter Ankomsten, fandt,
efter Tilskyndelse af Kammerherreinde Rosenørn
,11S
Brylluppet
sted, saa at Brevet der bragte Underretning herom allerede laae
og ventede paa Moder, da hun efter et kort Ophold i Jordkjær
kom tilbage til Kjøbenhavn. Dette syntes vor Moder ikke saa-
meget godt om.
I Vinteren mellem 1 81 7 og 18 havde vi en aboneret Loge i
Fællesskab med den v. Schmidtenske Familie og da Moder saale-
des kunde disponere over det Halve af en Loge saa vi os i Stand
til i fuld Maade at byde vore kjære tiligt paa Foraaret 1 81 8 for
ventede Gjæster denne Fornøjelse. Min Søster Koefoed var da
frugtsommelig med sin Søn Niels og hun og hendes Mand havde
bestemt at gjøre denne Reise ledsaget af Christine og de tvende
andre Døttre, strax efter Paaske, som det Aar indfaldt meget tiligt;
saa tiligt som det var muligt, ja næsten tiligere end det var muligt,
hvorfor ogsaa Svenskerne holdte Paaske en Maaned senere. Det
var en Søndag den 5 April at de ventedes hertil og i Mørkningen
holdt Vognen i Porten.
Og her nedlægger jeg min Pen; senere har jeg sielden været ad
skilt fra min Christine, og naar jeg undtager mit korte Ophold i
Hamborg i Sommeren 1 81 8 er der neppe gaaet en Dag uden at
jeg, naar vi ikke vare samlede, har skreven hende til, hun veed alt-
saa alt hvad der er hændet mig og hun erindrer det maaske be-
160