163 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
dere end jeg selv. Skulde jeg nogensinde atter tage fat paa disse
Blade da maae dette ske senere og til en Tid da jeg har mere
Otium end jeg nu har, men da vil det jeg nedskriver mere komme
til at berøre min Tid end min Færd i Tiden.
T I L L Æ G
(af Rasmus Theodor Fenger)
N. Wilses Forbindelse med Jmf. Thorup fandt efter min Moders
Beretning Sted, kort Tid efter at Grandpapa var flyttet ind i Bryg-
gergaarden eller, ifald før han ret havde vendt sin Hu til den, der
siden skulde blive hans Hustru. Derimod var han kommet til at
synes godt om Jm f. Thorup, og var ikke glad ved at høre Rygtet,
om at hun var blevet forlovet. Han vilde imidlertid have Vished
om Rygtets Sandhed, og spurgte sig for hos Pigen, der vartede
ham op. Jo , det var ganske rigtigt. »Ih, det var da en besynderlig
Hast«, udbrød han »Den unge Pige havde med at blive forlovet«.
Denne Yttring blev naturligvis af Stuepigen rapporteret Jmf. Tho
rup, der tog sig den grumme nær, saaledes, at Veninden - min
Grandmama - maatte trøste hende i hendes Bedrøvelse, hvad hun
ogsaa gjorde omtrent med følgende Ord, »Da ved jeg dog ikke, at
du for Alvor kan synes godt om den høje Secretair, var det mig
det gjaldt om, da vilde jeg nok bede om hellere at faa Magister
Wilse!« (Dette Exempel paa, hvordan unge Pigers Tanker kunne
forandres, har Grandmama i senere Aar paa den hende egne lune
fulde Maade fortalt sin Datter). Forøvrigt var efter min Moders
Beretning Jm f. Thorups senere Ægteskab ingenlunde lykkeligt.
Hun følte sig ikke glad i sin Stilling, sin tidlige Udgang her af Ver
denen forudsaa hun og havde selv valgt Texten til sin Liigprædi-
ken, nemlig Ps. 119. 92: havde din Lov ikke været min Trøst, da
var jeg omkommet i min Elendighed.
161