161 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
Oposition. Jeg antager at det for en stor Del var fra denne Ren-
conter at Begyndelsen til Ørsteds Pubolairitet skriver sig, en Popo-
lairitet som siden steg saameget for efter faa Aar, saa velfortient,
aldeles at tabe sig. Det ulovlige i den hele Fremgangsmaade syntes
at være øjenfaldende, men ligesaa øjnefaldende er det hvorlidet de
moralske Garantier med Hensyn til den absolutte Kongemagt bety
der, da dene aldrig savner Redskaber til at sætte sin absolutte Vilie
igjennem. Jeg mindes aldrig at Ørsted naar han i Stænderne ud
hævede disse moralske Garantiers Betydning, nogensinde har om
talt hvad der hændede i 1 81 7 og hvad netop han den Gang tænkte
om Sagen.
I Foraaret 1 81 6 gjorde Moder med Andreas Meinert og led
saget af Stine Fenger atter en Reise, og denne Gang gik Touren
over Jordkiær til Vosborg. Stine Thomsen, hendes ældste Datter
Maria, og den lille Peter fulgte med. Min Søster Tang var kort i
Forvejen bleven forlovet med Stiftsprovsten i Ribe Conrad Daniel
Koefoed, og da han opholdt sig paa Vosborg saa gjorde Familien
der sit første Bekjendtskab med den nye Svigersøn og Svoger.
Provsten havde en Tidlang friet til den velhavende og endnu
smukke Enke, og da hun var raadvild om hun skulde give hans
Andragende Gehør eller ikke, saa havde hun i den Anledning
raadført sig med sin Familie i Kjøbenhavn og navnligen skreven
til sin ældste Søster. Helene Fenger var ingenlunde den som holdt
af at fælde nogen afgjørende Dom eller udtale sig bestemt om no
gen Sag, men i denne meente den herværende Familie at det var
hendes Pligt at tage Bladet fra Munden og sige sit Hjertes oprig
tige Mening, og saaledes blev Brevet, men vel ikke ganske om-
gaaende, besvaret. Hvad hun skrev veed jeg ikke, jeg fik ikke Bre
vet at læse, men det veed jeg, at da det kom til Vosborg var For
lovelsen allerede declareret, og det veed jeg ogsaa, at i Ægteskabs
sager skal Man aldrig spørge om Raad eller indlade sig paa at give
: 5 9