154 / 299
R E D A K T I O N E N
daværende Venner vare intet mindere end rige og udannede Men
nesker, tvertimod trak vi os naar vi stødte paa saadanne snart til
bage fra dem og ud af det dramatiske Selskab Thalia, fra den Tid
en raae Tone der havde fundet Indpas. For Dans havde jeg ingen
sinde Passion, vel lærte jeg, da jeg efter min Faders Død mærkede
at det stod maadeligt med min Dansefærdighed, atter at danse,
men Monsieur Villeneuve114 bragte det ikke til at forskaffe mig
nogen Færdighed i Kunsten og det morsomste for mig ved Ballerne
i det venskabelige Selskab var Conversationen ved Bordet og især
den muntre Frokost hvormed vi unge Mennesker plejede at slutte
Ballet. Det var ved disse Ballernes »Nachfeir« at jeg gjorde Be-
kjendtskab med Niels Broch Perch, der var en færdig og fortrinlig
Dansecavaler og da han snart blev gift kom jeg meget i hans Hus
og gjorde der Bekjendtskab med Peter Hyllested og hans Kone,115
der omtrænt vare bievne gifte paa samme Tid. I disse to Familier
kom jeg meget i Aarene mellem 1 8 1 1 og 1 8, ligesom jeg ogsaa var
en jevnlig og som jeg troer gjeme seet Gjæst hos Hyllesteds Sviger
fader Etatsraad Rottbøll. Selv efter mit Giftermaal ophørte disse
Forbindelser ikke ganske, vi bleve ved at være gode Venner,
skjøndt vi ikke omgikkedes saa meget som før, dog hvad det Rott-
bølske Hus angik da gjorde mit Giftermaal aldeles ingen Foran
dring i Forholdet, men dette vedblev uafbrudt at være det samme
lige til hans og hendes Død. Foruden disse tre Familier kan jeg
ikke anføre nogen i hvilken jeg kom jevnligt eller var det Man kal
der en Ven af Huset, vel var jeg en indbuden Gjæst snart her
snart der, men jeg plejede ikke disse Connectioner, hvorfor jeg dels
ikke havde Smag dels manglede Talent, ogsaa manglede jeg hel
digvis aldeles Lyst til Hazard Spil, som i Speculations Tiden blev
dreven stærkt og var meget almindeligt i de finere Circler.
Det verdensberømte fransk russiske Feldtog i 1 81 2 og 13 og dets
Følger voldte megen Opmærksomhed i Kjøbenhavn, da man
152