R E D A K T I O N E N
gaard er det eneste Stæd hvor det er lykkedes mig at bringe det til
en Middagssøvn. Derfor er det ikke at undre over at jeg efter at
have udtalt mig med min Søster og beseet alt hvad besees kunde
var glad over, at den Dag da Reisen til Vosborg skulde tiltrædes
var nær forhaanden. Det blev nemlig bestemt at vi, Thomsens og
jeg, skulde gjøre denne Reise sammen og at jeg derefter skulde
følge tilbage med dem og endnu tilbringe nogen Tid i Jordkjær.
Efter Planen skulde Maalet for første Dags Reise være Ribe, efter
at vi paa Vejen havde besøgt Pastor Petersen i Hellevad og saale-
des maatte vi altsaa, da Vejen var lang, tage meget tiligt hjemme
fra, men Thomsen kunde ikke blive færdig og da vi endelig kom
afstæd og naade Hellevad, kunde han ikke rive sig løs fra Perle
vennen der, og saaledes blev det langt ud paa Eftermiddagen før
vi kjørte derfra; til Ribe var endnu mange »Staander« og hvorle
des skal da disse kunne tilbagelægges paa nordslesvigske Veje med
nordslesvigske Heste og med en Nordslesviger til Kudsk?; det er
i Grunden underligt at de virkeligt bleve tilbagelagte og at vi ikke
kjøre paa Vejen den Dag i Dag; at vi ikke naaede Ribe er en Selv
følge, ved Midnatstider kom vi til Spånnet Kro og der maatte vi
blive om Natten. Den følgende Morgen kjørte vi til Ribe, hvor jeg
for første Gang gjorde Bekjendtskab med Madame Ramsings
Kjøkken og for sidste Gang med en Ret, som under Navn af Vin-
candel kom fra det. Om den videre Reise og om Opholdet paa
Vosborg erindrer jeg ikke meget, men saa meget husker jeg dog
at det ikke blev saa behageligt som jeg havde gjort Regning paa,
da Tang var syg og Thrine derfor ikke i det bedste Humeur. Un
der vort Ophold der fik vi Besøg af Pastor Buckler109 i Stabye, som
vandt Thomsens Halve Hjerte og hele Medlidenhed ved Fortællin
gen om alle de Vanheld og Forfølgelser hvoraf han havde lidt og
endnu leed, men at han selv var en daarlig Præst og endnu siettere
Menneske derom talede han intet. Han blev senere afsadt fra sit
1 4 6