143 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
Maade. De Fornøielser jeg søgte vare i øvrigt i enhver Henseende
uskyldige og ingenlunde kostbare, saa at min Pung med lethed
kunde bære dem. Jeg havde 400 Rd om Aaret og skjønt Pengene
begyndte at falde stærkt i Værdi, saa var det dog mere end til
strækkeligt til at klæde mig galant og aldrig at fattes »Smaapenge«
til mine Fodreiser med Peter With og andre Venner. Engang fik
han og jeg isinde at ligge paa Landet; vi gik en Løverdag Aften ud
til Stædet i Valdby, bankede Naboen den saakaldte Valdbymand
op, lod os give Nøglerne til Stædet, som han havde i Forvaring og,
da de egenlige smaa Sovekamre bleve befunden at være raae og
fugtige, slæbte vi Sengeklæderne ud paa Gulvet i Dagligstuen og
tilbragte her Natten; om vi selv lavede Kaffe om Morgenen husker
jeg ikke, men Formiddagen erindrer jeg at vi tilbragte i Frederiks
berg Have og udentvivl have vi om Middagen atter været i Byen.
En anden Gang gik With og jeg og nogle andre fælles Venner en
Søndagmorgen til Frederiksdal og indlogerede os i det saakaldte
Jægerhus. Vi tilbragte Dagen med Excurtioner i Omegnen, saa-
vidt som Veirliget tillod det, men Tordenbygerne generede os me
get og vi gjorde mere Bekjendtskab med Vand og Pludder end
vore Støvler egenlig havde godt af, som viste sig neste Morgen (vi
logerede nemlig om Natten i Jægerhuset), thi de vare bievne saa
snevre at vi havde ondt ved at benytte dem, og jeg for min Del
maatte for at faae dem paa trække dem over de bare Been og
putte Sokkerne i Lommen; i hvilken Tilstand jeg Mandag Morgen
kom til Byen vil Man kunne begribe, men i de Aar lader man sig
ikke saa let anfægte og det gjorde da heller ikke jeg ved den Lej
lighed, Jacob Peter Mynster var i de Dage mere end tilbørligt en
Skive for vor Vittighed, og paa den Tour maatte han lide meget,
først, i Anledning af hans Brystnaal »Mindet« kaldet og dernest,
i Anledning af en forandret x\ftensmad og det Ansigt fuld af Skuf
felse som han satte op og som var mere end comiskt. Endelig kom
1 4 1