132 / 299
R E D A K T I O N E N
Penge eller meentes at gjøre det; jeg erindrer hvilken Sensation
det i 1 8 1 o eller 1 1 gjorde naar jeg eller en anden Springfyr der
forlangte en Flaske Vin; og hvorledes de Gamle da kom op fra
Læsestuen, den saakaldte Kjelder, for at see det Vidunder.
En Mandag Aften i Mai Maaned 1808 da Klokken var paa
Slaget 11 og vi ventende paa Fader, som hver Mandag besøgte den
Samling af ældere Mænd hvorom jeg før har talt, vare, samlede
i den saakaldte Moders Stue, bemærkedes en høj Mandsperson,
som stod udenfor Gaarden og betragtede Porten, »hvem kan det
være« sagde Moder, som sad ved Vinduet og var den som først
havde seet Personen, »sagtens en Sukkerhussvend, som er kommen
for seent hjem og ikke tør ringe paa Portneren«, men ingen tænkte
videre herover indtil kort efter Fader selv anden traade ind af Dø
ren i den nesten mørke Stue, »det er Pastor Claus Christian Thom
sen fra Jordkjær« sagde han og presenterede ham »og derhenne«,
tilføjede han, »staaer min Datter Stine, Deres Forlovede«. Svo
geren in Spe kom uventet, efter en besværlig Reise over Øerne, thi
Englænderne laae i Beltet og hemmede den sædvanlige Comunica-
tion og Foranledningen til hans Komme var den at han vilde holde
Bryllup. Det værste var nest efter Tilbagereisen, som de Nygifte
skulde tiltræde paa samme besværlige Maade. at Herr Pastorens
Ophold her ikkun kunde blive kort, thi de slesvigske Bønder, som
dengang ligesom nu kræve meget og gjøre lidet, havde ikke kundet
tilstæde at Herr Pastoren blev længer fraværende end høist for
nødent, og saadanne Matadorer kunde den sultfødede Præst ikke
støde for Hovedet; længer end 14 Dage kunde Thomsen ikke blive
i Kjøbenhavn, der maatte altsaa iles med Brylluppet, som blev be
rammet til at afholdes om 8 Dage. Moder fik nu travlt med at
føje de fornødne Anstalter til Brylluppet og lægge den sidste
Haand paa Brudens Eqvipering, til den bestemte Tid stod Bryl
luppet i al Stilhed og 8 Dage derefter førte, som en Ven af mig senere
130