K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
sætte sine Studeringer; han fik, som allerede forhen er fortalt T i
mer i mine Forældres Hus, for at læse Kirkehistorie med Sønnerne
og Tydsk med dem og den yngste Datter og at han især interes
serede sig for hende er ogsaa forhen berørt; at Stine i sin Tid godt
kunde lide Thomsen antog jeg, men at hun havde nogen Inclina-
tion for ham troede jeg ikke. Efter at have forladt Kjøbenhavn
havde han taget Embedsexamen paa Gottorp,93 var derefter kom
men i Huset hos en Kjøbmand Kopperholdt i Aabenraae, som Læ
rer for dennes Børn, og var ved denne raske Mands Bestræbelser
og Forbindelser bleven valgt til Præst i Nabosognet Jordkjær eller
Jorkirch (Hjortkjær). Nu syntes han at det kunde være paa T i
den at faae sig en Kone og saaledes skrev han sit Frierbrev. Dette
Frierbrev gjorde et stærkt Indtryk paa Stine, imidlertid kunde der
jo intet Løfte gives før de bortrejste Forældre vare komne hjem,
og hvad der egentlig blev sagt til hin Postillon d’Amour veed jeg
ikke, jeg saa ham fortrække før jeg blev underrettet om hvad vi
egenlig kunde tilskrive Æren af hans Besøg. Da vore Forældre kom
hjem gjorde Frieriet intet behageligt Indtryk paa nogen af dem,
de vilde nødig miste deres kjønne unge Datter, kan jeg tænke, men
deres Indvendinger tjente ikke til at slukke den nys antændte Ild
og Resultatet blev at vore Forældre gav deres Minde til Forlovel
sen og en stadig Brevvexling kom istand mellem de Forlovede. Kort
efter mine Forældres Hjemkomst døde Bogholderen ved Sukker
raffinaderiet, Carstens Carstensen. Han havde allerede været Bog
holder i salig Behagens Tid og gik fra hans over i Interessentska
bets Tjenneste. Han var en vel anseet Mand, som havde meget at
sige i Henseende til Raffinaderiet og dets Styrelse, intereserede des
uden deri med et Par Actier, men mod mine Forældre var han
yderst forekommende og gjorde hvad han ansaa at kunne være
dem behageligt, saa at de kunde skalte og valte i Gaarden efter
eget Tykke og have alle en husejers Behageligheder, uden at have
1 1 7