Previous Page  119 / 299 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 119 / 299 Next Page
Page Background

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0

sætte sine Studeringer; han fik, som allerede forhen er fortalt T i­

mer i mine Forældres Hus, for at læse Kirkehistorie med Sønnerne

og Tydsk med dem og den yngste Datter og at han især interes­

serede sig for hende er ogsaa forhen berørt; at Stine i sin Tid godt

kunde lide Thomsen antog jeg, men at hun havde nogen Inclina-

tion for ham troede jeg ikke. Efter at have forladt Kjøbenhavn

havde han taget Embedsexamen paa Gottorp,93 var derefter kom­

men i Huset hos en Kjøbmand Kopperholdt i Aabenraae, som Læ­

rer for dennes Børn, og var ved denne raske Mands Bestræbelser

og Forbindelser bleven valgt til Præst i Nabosognet Jordkjær eller

Jorkirch (Hjortkjær). Nu syntes han at det kunde være paa T i­

den at faae sig en Kone og saaledes skrev han sit Frierbrev. Dette

Frierbrev gjorde et stærkt Indtryk paa Stine, imidlertid kunde der

jo intet Løfte gives før de bortrejste Forældre vare komne hjem,

og hvad der egentlig blev sagt til hin Postillon d’Amour veed jeg

ikke, jeg saa ham fortrække før jeg blev underrettet om hvad vi

egenlig kunde tilskrive Æren af hans Besøg. Da vore Forældre kom

hjem gjorde Frieriet intet behageligt Indtryk paa nogen af dem,

de vilde nødig miste deres kjønne unge Datter, kan jeg tænke, men

deres Indvendinger tjente ikke til at slukke den nys antændte Ild

og Resultatet blev at vore Forældre gav deres Minde til Forlovel­

sen og en stadig Brevvexling kom istand mellem de Forlovede. Kort

efter mine Forældres Hjemkomst døde Bogholderen ved Sukker­

raffinaderiet, Carstens Carstensen. Han havde allerede været Bog­

holder i salig Behagens Tid og gik fra hans over i Interessentska­

bets Tjenneste. Han var en vel anseet Mand, som havde meget at

sige i Henseende til Raffinaderiet og dets Styrelse, intereserede des­

uden deri med et Par Actier, men mod mine Forældre var han

yderst forekommende og gjorde hvad han ansaa at kunne være

dem behageligt, saa at de kunde skalte og valte i Gaarden efter

eget Tykke og have alle en husejers Behageligheder, uden at have

1 1 7