117 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
rede Brev og Vexler som første Mandatarius. Moder fortalte mig
siden at Fader havde været meget veltilfreds og at han især var
bleven tilfredsstillet ved de udførlige skriftlige Raporter, som jeg
postdaglig tilstillede ham. Hans Frygt var ikkun at jeg skulde være
overlæsset, ved at præstere mere end han selv havde forlangt, og
ved sin Hjemkomst forærede han mig 20 Rd, saa at min Kasse
for en Tid var vel forsynet. Stine og jeg kom i vore Forældres Fra
værelse herligt ud af det sammen. Hun og jeg havde altid været
gode Venner; thi da hun var meget yngere end hendes Søstre og
jeg havde mistet mine ældre Brødere, med hvem jeg nogenlunde
var jevnaldret, saa holdt vi to, uagtet hun var 2% Aar ældere end
jeg, meget sammen, havde vore smaa Hemmeligheder med hinan
den og delte med hinanden vores smaae Glæder og Sorger. Glæ
derne vare vistnok de overvejende og langt mere end græde loe vi
sammen, ja Latteren kunde undertiden være saa overvældet eller
komme saa mal apropos at det blev fornøden at søge ud af Væ
relse for at kunde lee os ud paa Loftstrappen, kunde dette ikke lade
sig gjøre da havde vi et Husraad, vi havde for det Tilfælde aftalt
med hinanden i Stilhed at ville tænke paa den franske Dronning
Maria Antoinettes Ulykker og Henrettelser, som vi kjendte af nogle
Billeder, som forefantes i Stuen, hos Bogholder Carstensen.
Dette var naturligvis i vor Barndom, nu vare vi bievne ældere
og forstandigere og havde begge hver sit svære Ansvar og stundom
Betænkeligheder over dette, thi begge vare vi anviste til vore egne
Kræfter og der var, underligt nok, ikke opgiven os nogen med
hvem vi i Tvivls tilfælde havde at raadføre os; »Hvad vil Moder
sige« sagde Stine »aah Smaating, tænk paa hvad jeg har at forsvare
og hvilke vigtige Sager det er«, men saa har du med Fader at
bestille jeg derimod Moder, og hvad vil hun sige«. Men i det Hele
togen vi os Sagerne let, skaltede og valtede i Huset som vi vilde og
disponerede over Heste og Vogn, efter eget Tykke, om Søndagen
8
*
115