113 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
det velfortjente Svar »hvad har du da lært«. Men sådanne Yttrin-
ger vare kun forbigaaende og vi bleve snart ret gode Venner, og
jeg et Slags Undercasserer; iøvrigt anerkjender jeg villigt, at jeg
kunde og burde have bestilt mere end jeg gjorde og at jeg paa
Contoiret havde mange Fritimer, som jeg kunde have anvendt be-
dere end jeg giorde, men Sagen var at Fader var meget fravæ
rende, han havde jo sit Embede paa Kamret at varetage, og at
jeg desuden manglede Anvisning; saaledes hengik Sommeren 1805
og Vinteren til 1806.
Det følgende Foraar havde min Søster Christine Bryllup med
Johannes Fenger. Det var et stille Bryllup og Brud og Brudgom
gik paa Deres Fod hen til Præsten Fenger, som viede dem, kun
den nærmeste Slægt var tilstæde og jeg bar Brudens Rose derhen
i et Kræmmerhus. Dette Bryllup gav ikke Anledning til mange
Festiviteter i Familien, af de forhen anførte Grunde, og de unge
Folk, som boede paa Hjørnet af Børnehustorvet og Overgaden,
levede meget stille og oeconomisk. De havde ogsaa ikke meget at
gjøre Stads med, ikkun 800 Rd om Aaret, men de kom godt ud
med det, thi Johannes Fenger havde ikkun faa Fornødenheder og
Christine var meget sparsommelig, saa at jeg har Grund til at troe
at hun ikke lagde saa ganske lidet op i de første Aar, ja muligt
blev ved at lægge op indtil Svigermoderen døde og de saaledes
paa engang kom til Velstand.
I Sommeren 1806 passerede intet som er Optegnelse værd, vi
vedblev at tage til Valdby og ud i Skoven som sædvanligt, og al
ting gik i den vandte Orden. Nogen jydsk Reise forefaldt ikke det
Aar, den opsattes til det følgende, da Nicolai skulde blive hjemme
og passe Contoiret, og mine Forældre ledsages, foruden af Dorthe
og Andreas, af deres ældste Datter Søster Fenger, dersom der for
hende ikke kom noget i Vejen.
Jeg gik nu stærkt i mit 16. Aar, Andreas var i September ble
1 1 1