181 / 299
K Ø B E N H A V N S B Y M U S E U M 1 9 6 9 - 7 0
Plads, der under navnet »Den hvide Flip« var kendt af enhver
københavner. Huset var oprindelig en meget herskabelig ejendom,
der som de øvrige på denne side pladsen mellem Lille Kongens
gade og Vingårdsstræde er opført omkring 1850 af arkitekten
P. C. Hagemann, der nogle få år før - i 1845 - på den i 1795
nedbrændte kirkes grund og kirkegård havde bygget de berømte
slagterboder af støbejern, som først blev nedrevet i forbindelse med
kirkens genopførelse i 191 5-1 7. På Stæhr-Olsens maleri ses den
tidligere kirkeplads med slagterboderne og kirketårnet - det eneste
minde om den gamle kirkebygning —med det spir, som brygger
Carl Jacobsen i 1909 havde ladet opsætte og i vindfløjen forsyne
med sit monogram. Bebyggelsen syd og vest for kirken er stort set
den samme som i dag, men på nordsiden er de fleste ældre ejen
domme veget for Fonnesbechs stormagasin.
En noget anden karakter har to billeder —en akvarel og en teg
ning - af Des Asmussen fra Landemærket. Akvarellen viser det
smukke vue, som husrækken mellem Købmagergade og Gutenberg-
hus på hjørnet af Pilestræde frembød en vinterdag, når sneen
mildnede det grelle modsætningsforhold mellem de små gamle
huse og den store moderne forretningsejendom. Forrest til højre
rejser Trinitatis Kirkes mur sig som en mørk silhouet på baggrund
af den villalignende præstegård, som nu ligger ene tilbage, efter at
de gamle huse bagved i år er blevet nedrevet. Om deres skæbne
har der jo i mange år stået gny på grund af deres fine sammenspil
med kirken, som man nødig så gå tabt. Et af de mest værdifulde
var den gamle, gulkalkede bagergård nr. 10 med kvistgavlen midt
over facaden og med den fornøjelige indskriftstavle over porten,
der mindede om byens første store brand i 1728:
Wed Herrens Wrede fald jeg - Anno 1728
Wed Herrens Naad er jeg reist —Anno 1736
Niels Hansen.
1 7 9