183 / 299
K Ø B E N H A V N S B Y M U S E U M 1 9 6 9 - 7 0
Tæt ved denne ejendom lå oprindelig Københavns sandsynlig
vis mindste stiftelse, i sin tid oprettet af husejerinde S. F. Christiane
Lassen »til Fribolig for ugifte, sædelige, trængende Kvinder«.
I sit andet billede fra Landemærket nr. 8 har Des Asmussen
hentet sit motiv i en af den indre bys typiske gårde, hvor de om
liggende huse synes at støtte sig til hinanden af frygt for at falde,
og duften fra skraldespandene ligesom giver den en egen atmo
sfære.
På samme måde som disse billeder giver et indtryk af »byen
indenfor voldene«, således fortæller nogle malerier fra forstæderne
om den kolossale udvikling, såvel brokvartereme som de lidt fjer
nere liggende bydele har gennemgået de sidste par menneskealdre.
Et af dem forestiller generaldirektør for Statsbanerne I. V. Teg
ners (1832-1909) villa i Bemstorffsgade, der med sin store have
lå omtrent på den nuværende hovedbanegårds plads. Maleren,
der har udført billedet, har bevaret sin anonymitet, men til gen
gæld er det betegnet 1895, og således malt en halv snes år før man
tog fat på byggearbejderne til den ny hovedbanegård. Det er skæn
ket museet af grosserer Bent Olsen, Høyrups Allé 37, Hellerup.
Langt op i dette århundrede bevarede de fleste københavnske
forstæder deres landlige skikkelse - undertiden dog brudt af enkelte
etagehuse - og selv i Valby fandtes der steder, hvor man kunne
tro at være langt væk fra hovedstadens myldrende liv. Valby Mose
bidrog sit hertil. Forfatterinden Ellen Duurloo, der var barnefødt
herude, fortæller, at i hendes ungdom var den »stor og vidtstrakt
og lå vildsom mellem Langgades huse, Søndermarken og Roskilde
Landevej . . . Mosejorden svuppede dyndet, og vandhullerne lå i
solen og glimtede som dybt brune røgtopaser, når lyset falder i
dem. I mosens iskolde vand badede de Valbyunger — og druk
nede«. Som bekendt var det i Valby Mose, at Ole Olsen i filmens
barndom indrettede sit berømte atelier, hvor han skabte en lang
181