186 / 299
S T E F F E N L I N V A L D
man en lille fornemmelse af de landlige tilstande umiddelbart vest
for Søndermarken inden mosens opfyldning. Ved Søndre Fasanvej,
der af hensyn til denne er spærret med en bom, ligger en gård,
og foran den skimtes en sti, der gennem det vildsomme terræn
førte hen til Nordisk Films atelier, medens byen Valbys silhouet
fortoner sig i baggrunden. Ligeså interessant er et maleri af samme
kunstner, hvor man ser Gammel Køge Landevej ved den berømte
Flaskekro. Landskabet virker øde og forblæst, medens en primitiv
træbro fører over Harrestrup Å.
Et noget lignende indtryk får man af et maleri af Siegfred Neu-
haus fra 1904, der er blevet indkøbt på en udstilling i Sorø Kunst
museum. Motivet er Kongens Enghave med Luciemølle, der i 1886
blev flyttet herud fra Gyldenløves Bastion på Vestervold, hvor
Rådhuset nu er beliggende. Ganske vist er møllen omgivet af ko
lonihavehuse, men omgivelserne er iøvrigt ligeså øde som på male
riet fra Gammel Køge Landevej, og for ligesom at understrege
stedets landlighed ses i forgrunden en tørvegrav og i baggrunden
en bondegård. Som et mægtigt St. Hans bål gik Luciemøllen des
værre op i luer St. Hansaften 1914.
Hver på deres vis giver disse malerier et udmærket indtryk af,
hvilke landskabelige værdier der er gået tabt i hovedstadens nær
hed. Næsten som en illustration til dem virker en satirisk akvarel
af Rasmus Christiansen fra automobilismens barndom omkring
1905, hvor en uniformeret chauffør udenfor en kro i byens omegn
sammen med automobilens stolte ejer, der er klædt i den dengang
gængse uniform for slige folk: pels og kasket med bilbrillerne skudt
op i panden, betragter det vidunderværk som en åben automobil
ansås for at være.
Set på baggrund af disse billeder er det også meget forståeligt,
at Østerbro endnu for 100 år siden var så landlig og idyllisk, at
københavnerne med fornøjelse lå på landet herude. Velkendt er
184