272 / 299
S I G U R D J E N S E N
ophørt eller ophører dermed. Vedkommende frihedskæmperes på
rørende kan blive begravet i gravstederne, idet der i så fald træffes
en særlig ordning. Det er et udvalg, nedsat af organisationen
»Frihedskampens veteraner« og kirkeministeriet, der har udpeget
de grave det drejer sig om. På de fem kirkegårde, som Kø
benhavns kommune administrerer, er der i alt tale om 11 7 grav
steder, heraf 44 på Vestre kirkegård.
De danske soldater, som faldt den 9. april 1940, mindes på
kirkegården ved
Arne Bangs
bronzeskulptur »En falden«, skæn
ket af »Justitsråd Eibeschiitz’s og Hustrus Legat« 1940. Den står
i plænen ved hovedindgangen.
I besættelsestiden og i årene derefter blev tyske soldater i be
tydeligt antal og tyske flygtninge i overordentlig stort antal be
gravet på Vestre kirkegård. De første medlemmer af den tyske
værnemagt, der afgik ved døden i hovedstadsområdet, blev be
gravet på Bispebjerg kirkegård, hvor værnemagten allerede i 1940
havde rekvireret en begravelsesplads. Den var ikke særlig stor, for
tyskerne regnede med, at krigen ville blive kortvarig. Da den trak
ud, og behovet for gravpladser voksede, beordrede værnemagten
i 1944 næsten alle de begravede tyske soldater fra Bispebjerg kirke
gård (knap 250) overflyttet til en anden og større gravplads på
Vestre kirkegård. Her var der plads til 1.092 grave. Da man var
nået frem til midten af marts 1945, var godt 700 taget i brug. På
dette tidspunkt måtte man imidlertid se en helt ny situation i
øjnene, for tyske flygtninge i titusindvis var begyndt at strømme
ind i landet, og mange af dem blev anbragt i København. Det
var i stort omfang gamle, børn og invalider. De var underernæ
rede, udmattede og dårligt udstyret med tøj og sengetøj. Syg
domme af mange slags grasserede blandt dem, og dødeligheden
var uhyggelig stor. Den oprindelige tyske begravelsesplads (beteg
net A, B og C) måtte derfor successivt udvides (med afdelingerne
5 0