274 / 299
S I G U R D J E N S E N
var begravet i afdelingen. Anlægget blev forenklet og udlagt med
græs, som kirkegården passede.
Den sidste begravelse på den tyske gravplads fandt sted i maj
1949. Der var da begravet ca. 10.000 personer (ca. 4.300 soldater
og lidt flere flygtninge) på området, der nu omfatter i alt ca.
19.250 m2. Den 3. oktober 1962 blev der indgået overenskomst
mellem den danske og den vesttyske regering vedrørende den frem
tidige ordning af de tyske krigsbegravelser i Danmark fra 2. ver
denskrig, og den 28. januar 1965 vedtog Københavns borgerre
præsentation ud fra retningslinierne i denne overenskomst, at der
indrømmedes den tyske regering vederlagsfri benyttelse af arealer
ne på Vestre kirkegård og Bispebjerg kirkegård i 60 år med mulig
hed for yderligere forlængelse af brugsretten, herunder at der åb
nedes adgang til at lade krigsdøde fra andre tyske gravsteder på
Sjælland overføre til Vestre kirkegård. I henhold til denne aftale
er der flyttet 509 krigsdøde hertil. Volksbund Deutsche Kriegsgrå-
berflirsorge betaler nu for kirkegårdens pasning af begravelsesom
råderne.
Under besættelsen gav Vestre kirkegård iøvrigt en tid husly til
begravelsesvæsenets administration, der fik lokaler i Nordre kapel.
Urnehaveanlægget, der var blevet udvidet først i 1940’rne,
blev yderligere udvidet i slutningen af dette tiår, og i begyn
delsen af det følgende anlagdes en ny urnehave. Askefællesgraven,
der som nævnt var anlagt i 1947, fik samme år sin plæne udsmyk
ket med bronzeskulpturen »Kvindefigur med urne«, udført af
Bjarne Wilhjelm Nielsen og
skænket af Dansk Ligbrændingsfor
ening.
I slutningen af 1 94o’rne (1949) opsattes også to andre kunst
værker på kirkegården, nemlig cementrelieffeme »Døden« og »Op
standelsen«, der er anbragt i muren til gårdhaven i Nordre kapel.
52