284 / 299
AF A. FALM ER -N IELSEN
VESTRE K IRKEGÅRD SOM HAVE OG PARK
Det i borgerrepræsentationens møde den 3. april 1872 nedsatte
udvalg til at fremkomme med forslag til en samlet plan for det
nye kirkegårdsanlæg ved Valby udtalte i den betænkning, som det
afgav et par år efter: at det ville være særdeles ønskeligt, at Kø
benhavns Vestre kirkegård, der er bestemt til i de kommende år
hundreder at være byens hovedkirkegård, og som udgør et areal
af ikke mindre end 62 tdr. land med en særdeles smuk beliggen
hed på en skråning, der fra Valby Bakke sænker sig jævnt ned
mod sydost og frembyder en prægtig udsigt over Kalvebodstrand
og Amager, hen over det bagved liggende Øresund, straks fra be
gyndelsen kunne blive anlagt og taget i brug med det hensyn for
øje, at den i årenes løb gradvis kunne gå over til at blive et smukt
formet, stort og stemningsfuldt hele, der samtidig med, at den som
kirkegård gjorde nytte, kunne være til pryd for hovedstaden. Og
da planerne for anlægget af Vestre kirkegårds samlede areal, der
nu ved tilkøb var vokset til ca. 94 tdr. land, blev behandlet i be
styrelseskommissionen og kommunalbestyrelsen, udtalte professor
Hans Holm i sin indstilling angående kirkegårdens anlæg blandt
andet: Efter min mening er der to ting, som væsentlig må huskes.
Det ene: at man har med et anlæg at bestille, der ikke som en
bygning gøres færdig og tages i brug, men som skabes dag for dag,
og det andet: at over alle disse ting står en meget berettiget for
dring, som til alle tider har været stillet, nemlig den, at der på en
kirkegård - eller hvad den nu ellers måtte kaldes - skal være en
6 2