289 / 299
V E S T R E K I R K E G Å R D S O M H A V E O G P A R K
hvorefter der gik mange år, inden nye planter til retablering kunne
skaffes.
Den større udvidelse langs kirkegårdens vestside, der i 1922 blev
projekteret af arkitekt Holger Jacobsen, er holdt i en arkitektonisk
meget streng stil. Anlæggets trappepartier og balustrader er tyde
ligt inspireret af de klassiske italienske haver.
I de seneste år har de grønne rolige græsflader igen bredt sig
ud over gravstedsafdelingerne. Gravstedsskikken går efterhånden
mere i retning af det kollektive, bort fra individuelt anlagte grave.
Askefællesgrave og kistefællesgrave med græsdække foretrækkes af
mange, der føler sig tiltalt af disse forenklede former for gravsteds
anlæg.
Mest værdifuld for kirkegårdens helhedspræg har plantningen
af elme- og lindetræerne langs hovedalleerne været. Bortset fra at
oktoberstormen i 1967 slog nogle slemme huller i allérækkerne, står
træerne intakte og kan holde mange år ud i fremtiden. De bærer
tydeligt præg af at være plantet på tidspunkter, hvor de økonomi
ske betingelser har været forskellige. Nogle partier består af fint
formede planteskoletræer, medens det ses, at man andre steder har
måttet nøjes med at plante tilfældigt opgravede frøplanter. En
overgang, formentlig først i trediverne, har man haft en forkærlig
hed for at udskifte gamle alléplantninger med birketræer, som ikke
giver nogen samlende allévirkning.
Virkningen af de mange brogede arter og former af træer og
buske er i årenes løb neddæmpet noget ved indplantning og beva
relse af tax, således at kirkegården i dag har en meget smuk be
stand af denne smukke, nordiske stedsegrønne plante. I det hele
taget er tendensen i de senere år gået i retning af, at man ved ny
plantning har forsøgt ved brug af nordiske planter at skabe en rolig
og harmonisk beplantning, der kan danne en værdig ramme om
gravene.
67