Manden havde ingen Penge, men lovede bestem t a t
betale, n aar h an kom tilbage, hvilket han m ente vilde
ske i Løbet a f et A arsT id eller h alvandet. F. Andersen
gik ind p aa Handelen, det drejede sig om ca. 1600 Rd.
altsaa 3.200 K r. D et v ar jo mange Penge den Gang,
og da Varerne skulde afleveres saa h u rtig t som muligt,
blev der sat Pres paa for a t faa a lt fæ rdigt, og der
blev yderligere købt ind hos andre handlende, saa
meget m an kunde faa. Havde de ikke Skjorter, saa
tog m an Chemisser, og v ar der ingen Lærredsbenklæ
der, saa tog m an Underbukser. Naa, Varerne blev af
leveret, Skipperen sejlede, og et Aars T id efter godt
og vel kom h an tilbage og b etalte Regningen kontan t.
Der v ar sikkert Avance paa den Forretning for begge
P a rte r.
I de Aar blev der ogsaa solgt en gros i nogle enkelte
Byer i Danm ark, som F . Andersen selv berejste.
Selvfølgelig gik det pr. Vogn, og for a t være vis
paa, a t Kunderne v ar hjemme, blev der først sendt
Brev til dem, hvilken Dag om trent F . Andersen kunde
være i deres By, og R esu ltatet blev da d ette, a t ved
hver By stod Kunderne ude p aa Vejen og spejdede
efter Andersen og ledsagede ham hen til Kroen, hvor
saa O rdren blev optaget.
Næste Dag kørte h an saa til den næste By. Om
der v ar Festaften i hver By, h ar jeg aldrig kunn et faa
11